Hummerfond (perfekt til hummerbisque og risotto)
Mygreenkitchen
Her får du en skøn og simpel opskrift på hummerfond, som er perfekt at bruge til hummerbisque eller til hummerrisotto.
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 30 minutter min
Step 1
- 3 stk. hummersprog/skaller (kan erstattes med 20 jomfruhummer skaller eller 30 jomfruhummerhale skaller )
- 3 spsk. olie
Step 2
- 2 spsk. tomatpure
- 2 stk. friske rosmarin kviste
- 2 mellemstore skalotteløg (halveret)
- 3 fed hvidløg (knust)
- 4 stk. laurbærblade
- 1 spsk. peberkorn
- 1 håndfuld frisk persille
Step 3
- 1 dl. cognac (til flambering)
Step 4
- 3 små gulerødder (skåret i mindre stykker)
- 1 mellemstor porre (skåret i mindre stykker)
- 2 stilke bladselleri (skåret i mindre stykker)
Step 5
- 4-6 dl. hvidvin
- 1-1 1/2 dl. fiskeboullion (kan erstattes med hønseboullion)
Step 1
Hæld 3 spsk. olivenolie i en stor gryde og varm op til høj varme. Placer hummerskroget/skallerne gryden. Lad skallerne stege ved høj varme i 3-4 minutters tid. TIP: Gryden må gerne være godt varm, da du må den måde får mere smag ud af skallerne.
Step 2
Kom tomatpure, rosmarinkviste, skalotteløg, hvidløg, laurbærblade, peberkorn og fisk persille i gryden. Lad det stege yderligere et par minutter. Sørg for at røre godt rundt i det undervejs så tomatpuré ikke brænder på i bunden.
Step 3
Tilsæt 1 dl. cognac, denne skal flamberes, så alkoholen fordamper. PAS PÅ! Der kommer flammer op af gryden, når du sætter ild til cognacen.
Step 4
Når cognacen er fordampet tilsættes gulerødder, porre og bladselleri.
TIP: Rør gerne hyppigt. Jo mere du røre rundt i det, desto mere sødme frigiver du fra grøntsagerne til til din hummerfond.
Step 5
Hæld hvidvin og fond i gryden. Væsken skal dække skallerne. TIP: Hvidvin skal udgøre ca. 15% af væden. Kog hummerfonden i 30 minutter. VIGTIG: Koger du skallerne for længe frigiver de en bitter smag, så ikke noget med at lade det stå og koge i flere timer, da du så ødelægger din hummerfond. TIP: I starten af kogetiden danner der sig noget skum på toppen af fonden. Fjern dette med en hulske. Når fonden har kogt 30 minutter skal den sies. Jeg bruger 2 sier til dette. Først en lidt grovere si og så en helt fin si.
Vil du gerne have din hummerfond lidt kraftigere hældes den siede fond tilbage i en ren gryde, og koges videre, til du opnår den ønskede smag.
Brug fonden til at lave hummerbisque eller til hummerrisotto.
Keyword Glutenfri, Æggefri, Mælkefri, Nøddefri, Soyafri