Kartoffelsalat på en ny måde
Mygreenkitchen
Knuste og ovnbagte kartofler serveret med creme fraiche dressing, syltede rødløg og dild. En skøn og anderledes måde at servere kartoffelsalat på.
Kartoflerne
- 1 kg. små kartofler
- olivenolie
- salt og peber
Dressing
- 2 dl. creme fraiche 38%
- 1 tsk. løgpulver
- 1 tsk. hvidløgspulver
- salt og peber
Ekstra
- syltede rødløg (kan erstattes med friske)
- frisk dild (eller anden frisk krydderurt)
- flagesalt
Fjern alt jord og snavs fra kartoflerne.
Hæld dem i en stor gryde, tilsæt en fed knivspids salt. Kartoflerne skal være dækket med vand. Bring dem i kog.
Læg låg på, og skru lidt ned for varmen. Vigtig vandet stadig koger. Lad kartoflerne koge, indtil de er møre, cirka 10-15 minutter.
Dræn kartoflerne for vand og placer dem på en bageplade med bagepapir. Brug bunden af et stort glas til at trykke let ned og smadre dem. Gentag med alle kartoflerne. Sprøjt/eller pensel kartoflerne med olivenolie og drys med salt og peber. Varm ovnen op på 200 grader varmluft. Bag i ovnen i cirka 30 minutter, indtil toppen af kartoflerne er gyldne. Placer kartofler på et stort fad og begynd at lav dressingen.
Dressing
Hæld alle ingredienserne i en skål og rør det godt sammen.
Fordel dressingen ovenpå kartoflerne (jeg fortrækker at placere nogle små klatter forskellige steder på kartoflerne, og gemme resten af dressingen til at servere ved siden af).
Pynt til sidst med syltede rødløg og frisk dild. Drys evt. med lidt flagesalt og server. Velbekomme:)
Keyword Tilbehør, Glutenfri Æggefri, Vegetar