10. januar 2020
Glutenfri & mælkefri blåbærmuffins med marcipan & kokos
En super lækker dessert til eftermiddags – eller aftenkaffen. Er hurtig at lave og kan laves med lige præcis de bær, som du har i din fryser. Jeg har selv forsøgt at lave disse muffins med både hindbær, blåbær og brombær, og syren fra bærrene kombineret med det søde fra marcipanen og kokos fungere bare utroligt godt.!
Forberedelses tid | 10 min |
Tilberedningstid | 20 min |
Ventetid | 5 min |
Antal personer |
12-14 stk.
|
Ingredienser
- 75 g. kokosolie smeltet (kan erstattes med smør)
- 4 spsk. sukker
- 150 g. kokosmel
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 tsk. glutenfri bagepulver
- 1 knsp. salt
- 6 mellemstore æg
- 50 g. marcipan groftrevet
- 150 g. blåbær (frosne)
- evt. lidt smeltede chokolade mælkefri (til pynt til sidst)
Ingredienser
|
|
Instruktioner
- Forvarm ovnen på 160 grader varmluft, og tag de frosne blåbær ud af fryseren, så de er klar til brug.
- Smelt kokosolien i en lille gryde eller i mikrobølgeovnen.
- Hæld alle de tørre ingredienser i en skål, og rør det sammen. Tilsæt derefter æg, kokosolien og det groftrevet marcipan, og rør det godt sammen med en elpisker.
- Tilsæt blåbær og rør dem forsigtig i dejen med en ske. (gem evt. lidt bær, som du kan ligge på toppen af dine muffins til sidst).
- Hæld dejen over i 12-14 muffinsforme. Jeg bruger personligt silikoneforme, men papirsforme kan også bruges. Tryk de resterende bær ned i dejen. (hvis du har gemt nogle).
- Bages i midten af ovnen i ca. 20 min indtil de er gyldne. Lad dine muffins afkøle i 5-10 minutter, før du forsøger at tage dem ud af formen.
- Kan nydes både lune og afkølet. Personligt lader jeg gerne mine afkøle lidt inden servering, så jeg kan pynte dem med smeltede chokolade og frysetørret hindbær. Har du ikke dette kan du også sagtens blot pynte med lidt flormelis, eller blot servere dem som de er 🙂
Recipe Notes
Smager også skønt sammen med is eller creme fraiche med lidt vaniljesukker 🙂
Del denne opskrift
Author: Mygreenkitchen