Jomfruhummer med ramsløgsmør
Hvis der er noget jeg elsker så er det skaldyr. En af mine favoritter er jomfruhummer. Jomfruhummer med ramsløgsmør, får mig altid til at føle at sommeren er på vej.
Selve jomfruhummer er faktisk et sundt skaldyr, da den er rig på jod, selen og zink. Jomfruhummer er i sæson fra fra maj til juni og igen i september til oktober.
Jomfruhummer med ramsløgsmør er i mine øjne en rigtig lækker sommerspise. Dette skyldes nok at jeg, elsker når ramsløgene breder sig i skovene og jeg bare kan plukke løs af den lækre urt. Vidste du godt at du faktisk kan bruge hele ramsløget, både bladene, stilkene og blomsten. Ramsløg kan laves til rigtig mange lækre ting. Ramsløgsmør som bruges i denne ramsløg pesto og ramsløg salt. Mulighederne er mange 🙂
FORVEKSL IKKE RAMSLØG MED LILJEKONVALLER!
En liljekonval er en 30 cm høj staude med store grønne blade, som kan blive op til 20 cm lange.
Til forskel fra ramsløg er en liljekonval giftig og kan desværre forveksles med ramsløg. Den bedste måde at kende de to fra hinanden er at dufte sig frem. Dufter planten meget kraftigt af hvidløg, så er det en ramsløg du har med at gøre.
En anden huskeregel er at liljekonvaller er i sæson fra maj til juni.
HER FINDER DU RAMSLØG
Ramsløg findes ved kystnære skovområder. Jeg har selv fundet disse ramsløg som jeg har brugt til opskriften ved Riis Skov, mellem Trøjborg og Risskov, skoven er fyldt med ramsløg når foråret begynder at komme.
Selve ramsløg kan holde sig i 5-7 dage i køleskab. Du kan med fordel plukke bladene, hakke dem, og fryse dem ned til senere brug.
Har du ikke kystnær skovområde lige i nærheden af hvor du bor og har lyst til at lave vegansk ramsløg pesto, kan du plante dine egne ramsløg i haven. Det er faktisk en ret flot plante, som får fine, hvide og spiselige blomster om foråret. Det er nem urt at have med at gøre i sin have, da den ikke rigtig kræver nogen form for pasning. Vær dog opmærksom på inden du plante ramsløg i haven, at de har tendens til at brede sig en del 🙂
Jomfruhummer med ramsløgsmør
Ingredienser
- 900 g. jumfruhummer
- 1 mellemstor citron (skåret i skiver)
Ramsløg smør
- 6-8 blade ramsløg
- 75 g. smør
Sådan gør du
Ramsløg smør
- Hæld smør og ramsløg i en foodprocesser eller stavblender og blend til det. Der må gerne væres mindre ramsløg stykker i smørret når det er blendet.
Jomfruhummer
- Tænd ovn 225 grader alm. ovn.
- Kom jomfruhummere i et ildfast fad med maven af jomfruhummerne nedad. Læg dem gerne tæt, men ikke i lag! Pensel smørret ud over jomfruhummerne.
- Bag jomfruhummerne i ca 5 minutter. Smørret skal være smeltet og kødet skal lige netop begynder at blive mælkehvidt (Dette kan du se hvis du kigger mellem hovedet og kroppen).
- Lav citronskiverne klar imellemtiden.
- Tag jomfruhummerne ud af ovnen og placer dem på et fad. Server med citronskiver.