Ramsløg salt

Ramsløg salt

Ramsløg salt, som blot kræver 2 ingredienser. Alt du skal bruge er friske ramsløg og groft salt. Lettere bliver det ikke 🙂

Vidste du godt at alle dele af ramsløget er spiseligt.? 🙂 Ud over dette så indeholder ramsløg store mængder af C-vitamin, faktisk 10 gange så meget som en almindelig citron indeholder.! Ramsløg er derfor et super alternativ til at få et ekstra skud c-vitamin i din kost.

Ramsløg salt er super til at krydre bagte kartofler, laks eller bare som salt ovenpå en kartoffel- eller æggemad.

Ramsløg kan holde sig i 5-7 dage i køleskab. Du kan med fordel plukke bladene, hakke dem, og fryse dem ned til senere brug.

Hvor finder jeg ramsløg?

Ramsløg findes ved kystnære skovområder. Jeg har selv fundet disse ramsløg som jeg har brugt til opskriften ved Riss skov, mellem Trøjborg og Risskov, som er fyldt med ramsløg når foråret begynder at komme.

Har du ikke kystnær skovområde lige i nærheden af hvor du bor, kan du plante dine egne ramsløg i haven. Det er faktisk en ret flot plante, som får fine, hvide og spiselige blomster om foråret, og en nem urt at have med at gøre i sin have, da den ikke rigtig kræver nogen form for pasning. Vær dog opmærksom på inden du plante ramsløg i haven, at de har tendens til at brede sig en del 🙂

Forveksl ikke ramsløg med liljekonvaller!

En lliljekonval er en 30 cm høj staude med store grønne blade, som kan blive op til 20 cm lange.

Til forskel fra ramsløg er en liljekonval giftig og kan desværre forveksles med ramsløg. Den bedste måde at kende de to fra hinanden er at dufte sig frem. Dufter planten meget kraftigt af hvidløg, så er det en ramsløg du har med at gøre.

En anden huskeregel er at liljekonvaller er i sæson fra maj til juni.

Ramsløg salt

Ramsløg salt

Mygreenkitchen

Ingredienser
  

  • 60 g. ramsløg
  • 4,5 dl. salt

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 50 grader varmluft og beklæd en bageplade med bagepapir.
  • Skyl ramsløgene og tør dem enten på et viskestykke eller brug en salatslynge.
  • Hæld ramsløg og salt i en foodprocessor og blend det sammen.
  • Fordel derefter salten ud over bagepladen med bagepapir, og bag det i midten af ovnen i 2 timer.
    Ramsløg
  • Tag bagepladen ud af ovnen og lad salten afkøle.
  • Når salten er afkølet kan du putte den i en pose, og banke eller rulle salten med en kagerulle. Så får du en jævn og fin ramsløg salt.
    Ramsløg salt


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering