Banan kokosbidder – Kun 4 ingredienser

Banan kokosbidder – Kun 4 ingredienser

Her får du en opskrift på banan kokosbidder med kun 4 ingredienser. Det eneste du skal bruge er nogle modne bananer, kokosmel, kokosolie og mørk vegansk chokolade.

Disse banan kokosbidder er en perfekt snack til de helt små i familien. Herhjemme laver vi dem både med og uden chokolade topping. De er et kæmpe hit hos min 2 1/2 årige søn, og bliver hyppigt brugt som eftermiddags snack. De er faktisk så lette at lave, at han gerne plejer at hjælp til med at lave dem.

Personligt er jeg vild med opskrifter, hvor de helt små i hjemmet kan få lov at være med. Det er både super hyggeligt, og der er rigtig meget god læring i dette. Så frem med skålene, og få de helt små med i køkkenet til en omgang banan kokosbidder. 🙂 !

Ingrediensvalg

Personligt er jeg stor tilhænger af økologiske produkter. Dette er langt fra et must, men jeg syntes også ofte bare at kvaliteten og smagen er det bedre. Til disse kokosbidder bruger jeg gerne denne kokosmel fra KoRo eller denne fra kokosmel fra Helsebixen, som lige nu tilbyder gratis fragt på alle ordre (reklamelinks).

Når det kommer til valg af kokosolie, vælger jeg personligt gerne en koldpresset kokosolie. Dette gør jeg fordi at når olien er koldpresset og uraffineret, bevare den de vigtige polyfenoler og beskytte olien mod hærdning. Koldpresset kokosolie indeholder også flere næringsstoffer og den vil også have mere duft og smag end varmpresset (reklamelink).

Valget af chokolade afhænger af om du ønsker en 100% vegansk udgave eller om opskriften gerne må indeholde mælk. Jeg bruger gerne selv vegansk chokolade. Sommetider tyr jeg til den helt nemme løsning og vælger Galle & Jessen mørke pålægchokolade, fordi det lige er det jeg har i huset.

Banan kokosbidder

ALLERGENER 

Leder du efter flere opskrifter, som er både glutenfri og veganske indeholder min blog både veganskevegetariskemælkefri- og glutenfri opskrifter. Der er lidt til en hver smag. Der findes også de klassiske retter, med og uden kød, samt forskelligt bagværk og kager på bloggen. Tjek det ud under opskrift index ved at klikke her.


FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER

Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Banan kokosbidder

Banan kokosbidder – kun 4 ingredienser

Mygreenkitchen
Her får du en opskrift på banan kokosbidder med kun 4 ingredienser. Det eneste du skal bruge er nogle modne bananer, kokosmel, kokosolie (reklamelinks), og mørk vegansk chokolade.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Ret Snack
Antal 12 stk.

Ingredienser
  

Banan kokosbidder

  • 75 g. kokosmel
  • 200 g. moden banan

Topping

  • 25 g. 70% mørk chokolade (smeltede)
  • 10 g. kokosolie

Sådan gør du
 

Banan kokosbidder

  • Tænd ovnen 175 grader varmluft.
  • Skræl bananerne og placer bananerne i en dyb tallerken.
    Mos bananerne med en gaffel.
  • Tilsæt kokosmelet og rør det godt sammen med de moste bananer.
    Banan kokosbidder
  • Find en bageplade frem og beklæd den med bagepapir.
    Fordel banan/kokos massen i 12 lige store klatter på bagepladen, og tryk dem flade, som vist på billedet. De må helst ikke være mere end 1 cm i højden.
    Banan kokosbidder
  • Bag dem i ovnen 175 grader varmluft i ca. 20 minutter til de får en mørk gylden kant.
  • Tag dem ud af ovnen og forsøg frøst at fjerne bagepapiret, når banan kokosbidderne er kølet helt af.
    TIP: Sidder de fast på bagepapiret, så brug en kniv til forsigtig at skære dem frem for bagepapiret ved at trække kniven forsigtig langs bagepapiret.
    Banan kokosbidder

Topping

  • Hæld kokosolie og mørk chokolade i et glas eller en lille skål som tåler varme. Varm det i mikrobølgeovnen i ca. 1 minut.
  • Når chokoladen og kokosolien er smeltet og rørt sammen fordels det hen over banan kokosbidderne. Server med det samme.
    TIP: ønsker du at gemme dem til senere opbevares de uden topping i køleskabet. Lav først toppingen når du skal bruge dem.
    Personligt er jeg vild med en flydende topping, er du mere til en fast og knasende topping, undlader du blot kokosolien.
    Banan kokosbidder
Keyword Soyafri, Vegansk, Glutenfri, Mælkefri,, Æggefri


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering