Superfood granola
Nem superfood granola med nødder, dadler og hampefrø som både er vegansk og glutenfri.
Er du også en af de mange, som siger at morgenmad er dagens vigtigste måltid, hvornår så ikke lave den ekstra lækker. Denne sprøde og smagfulde superfood granola er utrolig let at lave. Den er perfekt ovenpå skyr, græsk yoghurt eller bare med havremælk til. Du skal ikke bruge en masse tid, og har du en food processor er det faktisk endnu lettere, så tager du blot nødderne og smider i foodprocessoren og hakker dem på den måde. Har du ikke lige valnødder eller mandler liggende, så skift dem ud med hasselnødder, cashewnødder, eller hvad du lige har ved hånden. Det samme gælder frøene, brug fx. sesamfrø, solsikkefrø eller hvad du lige har. Er du vild med havregryn så smid lidt ekstra i, og er du vild med kanel så tilføj lidt ekstra til opskriften. En variation kunne også være kakao pulver eller ingefærpulver. Mulighederne er mange 🙂
Ingrediensvalg
Når det kommer til dadler er jeg personligt glad for at anvende de store medajoon dadler i opskriften. De er bare super lækre efter min mening. Syntes du de er lidt for dyre, så erstat dem evt. med tørrede tranebær eller rosiner.
I forhold til valg af havregryn kan du både bruge grovvalsede og finvalsede, det er op til dig. Ønsker du en 100% glutenfri opskrift, er det vigtig at du vælger glutenfri havregryn. De er ofte lidt dyrere, men Netto har faktisk nogle til en rigtig fin pris. Har du ikke lige en Netto i nærheden af dig, kan jeg også anbefale disse fra Urtekram (reklamelink). De er lidt dyrere, men til gengæld tilbyder helsebixen lige nu gratis fragt på alle odre (reklamelink).
Jeg bruger gerne selv agavesirup til denne superfood granola. Du kan dog både bruge ahornsirup eller honning til opskriften. Det er dog vigtig at være opmærksom på, at hvis du ønsker en vegansk udgave. Her finder du en opskrift på vegansk honning. Denne opskrift er faktisk ret simpel at lave og kræver kun sukker, æblejuice en lille smugle citronsaft.
Leder du efter en granola med lidt lavere indhold af nødder og kerner og flere havregryn kan denne måske interessere dig.
ALLERGENER
Leder du efter flere opskrifter, som er både glutenfri og veganske indeholder min blog både veganske, vegetariske, mælkefri- og glutenfri opskrifter. Der er lidt til en hver smag. Der findes også de klassiske retter, med og uden kød, samt forskelligt bagværk og kager på bloggen. Tjek det ud under opskrift index ved at klikke her.
FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER
Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.
Superfood granola
Ingredienser
Tørre ingredienser
- 100 g valnødder (grofthakket)
- 150 g. mandler (grofthakket)
- 50 g. græskarkerner
- 50 g. hampfrø
- 40 g. hørfrø
- 25 g. chiafrø
- 1 tsk. kanel
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 knsp. salt
- 65 g. kokosflager
- 50 g. havregryn (glutenfri)
Våde ingredienser
- 125 g agave sirup eller ahorn sirup
- 100 g. kokosolie (smeltet)
Ekstra
- 100 g. dadler (grofthakket)
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
- Klargør alle ingredienserne, så du har dem klar og lige ved hånden til når du skal bruge dem.
- Hæld de hakkede valnødder og mandler i en skål, og rør det sammen med resten af de tørre ingredienser.
- Hæld det smeltede kokosolie og agavesirup i skålen med de tørre ingredienser og rør det godt sammen. HUSK at gem de hakkede dadler til senere, da disse først skal i senere i opskriften.
- Fordel granolaen på en bageplade beklædt med bagepapir. Fordel det gerne i et så tynd lag, som muligt. Bages i midten af ovnen i 15 minutter. Tilsæt derefter de hakkede dadler, og rør det godt sammen med granolaen. Bag granolaen yderligere i 10-15minutter. Den skal være gylden i farven og virke let sprød.
- Sluk for ovnen og tag bagepladen ud. Lad granolaen stå på bagepladen i 10-15 minutter, så den kan få lov at køle af og sætte sig. Granolaen bliver helt sprød, når den er afkølet.
Opbevaring
- Opbevar granolaen i en lufttæt beholder eller på et glas med låg.VIGTIG: Hæld først ganolaen over i en beholder/glas, når den er HELT afkølet, ellers risikere du at der kommer kondens, som gør at granolaen bliver blød og holder sig kortere tid.
Servering
- Server gerne med skyr/græsk yoghurt, eller ovenpå din smoothie bowl. Velbekomme 🙂 !