Kardemommesnurrer med marcipan

Kardemommesnurrer med marcipan

Selve dejen til disse skønne kardemommesnurrer med marcipan er både let og smidig, hvilket gør dejen let at arbejde. Der er hverken sparet på kardemommen eller marcipanen i disse snaskede kardemomme snurre. Jeg har valgt at bruge stødt kardemomme, men du kan sagtens anvende hele kardemomme frø til denne opskrift. De færdigbagte kardemomme snurre er penslet med smeltede sukker, stjerneanis og kanel, hvilket giver en flot og blank overflade, fyldt med smag. Du kan også vælge at drysses toppen af snurrerne en sukkerlage med kardemomme.

Kardemommesnurrer er én af familiens favoritter. Vi er alle helt vilde med smagen af kardemomme i en blød, fedtede og saftig kardemommesnurrer. Hvis I endnu ikke har smagt kardemommesnurrer, så kan jeg VIRKELIG anbefale dig at prøve dem. Jeg smagte dem første gang på en lille hyggelig café i Aarhus. Siden er kardemommesnurre blevet en fast del af bagværket i familien.

Samtidig elsker jeg det med at kardemomme snurre er egnede til at fryse ned. På den måde har jeg en nem dessert at servere til kaffen. Jeg tager blot kardemomme snurrerne op et par timer før jeg skal bruge dem, og varmer dem i ovnen, og vupti, så har jeg friskbagte kardemommesurre med marcipan, som jeg kan servere for mine gæster.

ALLERGENER 

Leder du efter opskrifter, som er glutenfri eller veganske, indeholder min blog både veganskevegetariskemælkefri- og glutenfri opskrifter. Der er lidt til en hver smag. Der findes også de klassiske retter, med og uden kød, samt forskelligt bagværk og kager på bloggen. Tjek det ud under opskrift index ved at klikke her.

FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER

Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Kardemommesnurre med marcipan

Kardemommesnurrer med marcipan

Mygreenkitchen
Hvis I endnu ikke har smagt kardemommesnurrer, så kan jeg VIRKELIG anbefale dig at prøve dem.
Ret Bagværk, Kage
Antal 18 stk.

Ingredienser
  

  • 45 g. gær
  • 5 dl. kold sødmælk
  • 1 kg. hvedemel
  • 165 g. sukker
  • 2 spsk. kardemomme (stødt)
  • 1/2 spsk. fint salt
  • 1 mellemstort æg
  • 150 g. blød smør (skåret i mindre tern)

Remonce

  • 225 g. blød smør
  • 225 g. sukker
  • 3 1/2 spsk. kardemomme (stødt)
  • 125 g. marcipan (revet)

Pensling

  • 1 mellemstort æg
  • sukker
  • kardemomme
  • mandelflager

Sirup

  • 165 g. sukker
  • 165 g. vand
  • 3 stk. stjerne anis
  • 2 stk. kanelstang

Sådan gør du
 

Dejen

  • Start med at smuldre 50g. gær og hæld det i en stor skål. Tilsæt 5 dl. kold sødmælk. Rør gæren ud i mælken så den opløses.
  • Tilsæt derefter mel, sukker, æg, kardemomme og salt, og ælt dejen (jeg bruger en røremaskine til dette). Dejen skal være blank og glat og slippe skålen.
    TIP: Bruger du en røremaskine, så indstil den til mellemlav hastighed. Dejen skal ælte i ca. 8-9 minutter. Pas på du ikke overælter den.
  • Når dejen er æltet blank og glat, tilsættes smørret. Dette gør du ved først at skære smørret i små tern, og komme dem i dejen. Ælt igen dejen til den får en blank og glat overflade, og smørret er æltet godt ind i dejen.
    Dette tager typisk 8-9minutter
    HUSK at anvende mellemlav hastighed, så du ikke overælter dejen.
  • Når dejen er færdigæltet skal den hvile et lunt sted i 1-1 1/2 time, med et rent viskestykke over sig.
  • Når dejen er færdig med at hvile, skal den foldes. Fold og stræk dejen, og stil den efter i køleskabet i minimum 1 time. Mens dejen hviler, kan du begynde at du lave remoncen.

Remonce

  • Hæld alle ingredienserne til remoncen i en skål, og rør det godt sammen med en elpisker. Stil det på køl til de skal bruge det.

Sådan laver du snurrene

  • Drys køkkenbordet med mel (dette forhindre snurrene i at side fast på bordet).
  • Vend dejen ud på bord. Rul dejen ud til en rektangel. Dejen skal have en tykkelse på maks 2 cm.
  • Smør remoncen ud på dejen (jeg bruger en kagepalet til at smøre remoncen ud). Sørg for remoncen ligger i et jævn lag.
  • Fold 1/3 af dejen ind over midten, og fold derefter den anden 1/3 indover den første del, så du i alt får 3 lag.
  • Rul så dejen forsigtig ud så du for en firkant der er ca. 30×30 cm.
  • Skær så dejen så den er ca. 30x2cm, dette burde give ca. 16-18 dejstrimler.
  • Sno så hver enkelt strimmel, ved at tage fat i den ene ende af dejen med den ene hånd, placer den anden hånd med håndfladen på den anden ende af dejen, og sno dejen ind mod dig selv.
    VIGTIG: Pas på at du ikke trykker for hårdt når du snor, da du risikere at remoncen trykkes ud af dejen.
  • Tag hver enkel dejstrimmel og sno den 3 gange om din pege og langefinger, tag så enden af dejstrimlen og placer den imellem snoningen, så enden hæfter i bunden af dejstrimlen.
  • Gør en bageplade med bagepapir klar og placer de færdigformede snurre i en aluform (ikke nødvendigt). Jeg kan dog godt lige at bruge disse, så remoncen ikke flyder for meget ud.
  • Lad kardekommesnurrene hæve et lunt sted i en times tid til de får dobbelt størrelse.
  • Pensel snurrene med æg, en lille smule sukker og kardemomme, og mandelflager.
    Kardemommesnurre med marcipan
  • Bag kardemommesnurrene i midten af ovnen ved 190 grader (almindelig ovn) i ca 10-12 minutter, til de er gyldne.
  • Lav sirup blandingen mens kardemommesnurrene bages i ovnen ved at hælde det hele i en gryde og lad det varme op til sukkeret smeter.
    VIGTIGSå snart de tages ud af ovnen skal de pelses med sirup blandingen. Server lune. Velbekomme 🙂
    Kardemommesnurre med marcipan
Keyword Soyafri, Vegetar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering