Quinoa pandekager

Quinoa pandekager

Allergivenlige og børnevenlige veganske quinoa pandekager, som både er glutenfri, æggefri, mælkefri og nøddefri.

Perfekt til morgenmad til de små eller til at tage med på farten i en travl hverdag. De er både mættende og indeholder en masse gode vitaminer i form af bl.a. E og B vitamin folat, niacin og thiamin.

Faktisk indeholder quinoa også mere kalk og jern end både havre, hvede, ris, majs og ja sågar også mælk. Dette er betydeligt højere i quinoa end i ris, majs, hvede og havre. Quinoa har et højt indhold af kalium, magnesium, zink, kobber og mangan. Så der er en masse gode grunde til at erstatte de klassiske banan/havregrynspandekager, og i stedet lave dem med quinoamel.

Quinoa pandekagerne er virkelig lette at lave. Jeg laver dem næsten hver morgen til min søn, og til hans eftermiddagsmadpakke. De tager kun 15 min at lave alt i alt, og min søn elsker at hjælp til i køkkenet. Du kan lave dem både med blender og med stavblender. Laver du dem med blender vil jeg anbefale at du laver dobbelt portion, da du ellers kan risikere at mel og bananer, har svært ved at blive mikset ordentlig sammen i blenderen.

Personligt er jeg utrolig glad for min stavblender fra Bamix som jeg har haft i godt 5 år. (reklamelink) Jeg fik den faktisk af min mor i gave, selvom jeg i forvejen havde en anden. Men jeg måtte erkende at denne stavblender er langt bedre end den gamle Bosch jeg havde. Jeg vil hellere bruge denne frem for en blender, da den er meget lettere at rengøre, og har lettere ved at blende ting som ikke er så vandholdige, som en blender kan have svært ved at blende.

Ingrediensvalg

I forhold til ingredienser er jeg rigtig glad for at handle ved Helsebixen, da de ofte har hvad man mangler, og de har gratis fragt. Vi handler der faktisk et par gange om ugen, stort som småt. Jeg bruger denne quinoamel eller denne quinoamel når jeg laver disse pandekager, afhængig af hvad jeg har i hjemmet, samt denne kokossirup som er en perfekt måde at søde tingene med, på en lidt sundere måde (reklamelink).

quinoa pandekager opskrift

Quinoa pandekager

Mygreenkitchen
Allergivenlige og børnevenlige veganske quinoa pandekager, som både er glutenfri, æggefri, mælkefri og nøddefri.
Pandekagerne kan både fryses og blive genopvarmet både i mikrobølgeovn eller ovn.
Forb. tid 2 minutter
Tilb. tid 13 minutter
Samlet tid 15 minutter
Ret Allergivenlig, Børnevenlig, Tilbehør
Køkken Dansk
Antal 12 stk.

Udstyr

  • blender eller stavblender
  • pande og en palette
  • spiseske og kniv

Ingredienser
  

  • 215 g. modne bananer (svare til ca. 2 mellemstore bananer)
  • 40 g. quinoamel
  • 1 spsk. kokossirup eller kokossukker (kan undlades)
  • kokosolie eller anden vegansk smør uden nødder (til stegning)

Sådan gør du
 

Pandekager med stavblender (letteste metode)

  • Skræl bananerne og put dem i mixbægret til stavblenderen. Blend bananerne godt og tilsæt derefter de resterende ingredienser. Miks det hele godt sammen.
  • Find en stor pande frem og tilsæt olie/smør. Tænd ved middelhøj varme.
    Når olie/smør er smeltet fordeles pandekagedejen på panden. Jeg bruger 1 spsk. pandekagedej til hver pandekage. (lav maks 5-6 pandekager af gangen)
  • Bag pandekager til de er gyldne på begge sider (pas på panden ikke bliver for varm, da du ellers risiker at brænde pandekagerne på).

Pandekager med blender

  • Skræl bananerne og put dem i blender sammen med de resterende ingredienser. Blend det hele godt sammen.
  • Find en stor pande frem og tilsæt olie/smør. Tænd ved middelhøj varme. 
    Når olie/smør er smeltet fordeles pandekagedejen på panden. Jeg bruger 1 spsk. pandekagedej til hver pandekage. (lav maks 5-6 pandekager af gange) 
  • Bag pandekager til de er gyldne på begge sider (pas på panden ikke bliver for varm, da du ellers risiker at brænde pandekagerne på).
Keyword Glutenfri, Æggefri, Mælkefri, Nøddefri, Soyafri


3 thoughts on “Quinoa pandekager”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering