Sød kartoffel rösti
Sprøde sød kartoffel rösti helt uden æg, mælk, gluten.
Disse sød kartoffel rösti er super simple at gå til. De kræver kun 2 ingredienser til grundopskriften, og lidt forskellige tørrede krydderurter efter eget valg samt lidt salt. Personligt er jeg glad for at lave dem med tørrede timian og rosmarin eller tørrede basilikum og oregano.
Rösti er oprindelig en schweizisk kartoffelret, som blev spist til morgenmad i kantonen Bern, men har spredt sig til hele landet. Mange schweizere betragter rösti som en nationalret. Rösti bruges både som hovedret og som tilbehør til andre retter.
Sød kartoffel rösti er perfekt som tilbehør til en salat, fx. en frisk kålsalat med figner og granatæbler eller en grønkålssalat med sød kartoffel, kikærter, granatæble og mynte. De kan forberedes dagen før, og fryses. Er de bløde på dagen efter du har lavet dem, putter du dem blot i ovnen i ca. 15 min og vupti, så har du sprøde, knasende og lækre rösti igen.
Veganske og glutenfri
De klassiske kartoffelrösti som er lavet med mel og æg, er blevet erstattet af kikærtemel og sød kartoffel (reklamelink).
Kikærtemel er et super alternativ i stedet for hvedemel, da det er glutenfri, og både har et høj protein- og kostfibreindhold. Du får derfor en opskrift som er både vegansk og glutenfri.
Find mere inspiration til veganske, vegetariske, glutenfri, og mælkefri opskrifter på min hjemmeside 🙂
Følg med på de sociale medier
Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.
Sød kartoffel rösti
Udstyr
- kartoffelskræller og rivejern
- kniv og skærebræt
- stegepande og palette
Ingredienser
- 250 g. sød kartoffel (groftrevet)
- 1 tsk. timian (frisk eller tørrede)
- 1 tsk. rosmarin (frisk eller tørrede)
- 60 g. kikærtemel
- 1-2 tsk. flagesalt
- olie (til stegning)
Sådan gør du
- Start med at skrælle og rive sød kartoflerne med den grove del af rivejernet. Hæld dem over i en skål og tilsæt de tørrede krydderier.
- Tilsæt kikærtemelet og rør det hele godt sammen.
- Find en pande frem og hæld olie på. Vær gavmild med olien, da du ellers risikere at dine rösti ikke vil slippe panden.
- Form dine rösti i ønskede størrelse, og placer dem på panden.
- Steg dem til de er gyldne på begge sider. Vær forsigtig når du vender dem på panden.
- Tip: Vil du gerne lave dem nogle timer i forvejen eller dagen før, placeres de blot på i et fad når de er færdige, og bages i oven i ca 15 min ved 180 grader.