Glutenfri kartoffel snack

Glutenfri kartoffel snack

Disse sprøde glutenfri kartoffel snack er super simple at gå til.

De minder lidt om Rösti, som oprindelig er en schweizisk kartoffelret, som bliver spist til morgenmad i Schweiz. Mange schweizere betragter rösti som en nationalret. Rösti bruges både som hovedret og som tilbehør til andre retter.

Glutenfri kartoffelsnack er perfekt som tilbehør til en salat, fx. en frisk kålsalat med figner og granatæbler eller en grønkålssalat med sød kartoffel, kikærter, granatæble og mynte. De kan forberedes dagen før, og fryses. Er de bløde på dagen efter du har lavet dem, putter du dem blot i ovnen i ca. 15 min og vupti, så har du sprøde, knasende og lækre rösti igen. 

Glutenfri kartoffel snack

VEGANSKE OG GLUTENFRI

Disse glutenfri kartoffel snack er lavet med kikærtemel, sød kartoffel og snack peber (reklamelink). 

Kikærtemel er et super alternativ i stedet for hvedemel, da det er glutenfri, og både har et høj protein- og kostfibreindhold. Du får derfor en opskrift som er både vegansk og glutenfri. 

ALLERGENER 

Leder du efter opskrifter som er allergivenlige, fri for kød, mælkeprodukter eller allergener, indeholder min blog både veganskevegetariskemælkefri- og glutenfri opskrifter. Der er lidt til enhver smag. Der findes også de klassiske retter, med og uden kød, samt forskelligt bagværk og kager på bloggen. Tjek det ud under opskrift index ved at klikke her.

FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER

Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Glutenfri kartoffel snack

Glutenfri kartoffelsnack

Mygreenkitchen
Knasende og sprøde glutenfri kartoffel snack. Perfekt som tilbehør til aftensmaden.
Ret Snack, Tilbehør
Antal 15 stk.

Ingredienser
  

  • 100 g. kikærtemel
  • 2 dl. vand
  • 1 tsk. løg pulver (stødt)
  • 1 tsk. sød paprika (stødt)
  • 1 tsk. gurkemeje (stødt)
  • 1/2 tsk. ingefær (stødt)
  • 275 g. søde kartofler (revet)
  • 85 g. snack peber (skåret i mindre tern)

Til stegning

  • olivenolie

Sådan gør du
 

  • Find en stor skål frem. Tilsæt 100 gram kikærtemel og 2 dl. vand. Rør det godt sammen til en lind konsistens. Tilsæt så de tørre krydderier og rør det godt sammen.
    Tilsæt til sidst de revet søde kartofler og snittede snack peber. Rør det hele godt sammen.
  • Find en pande frem og hæld olie på. Vær lidt gavmild med olien, da du ellers risikere at dine kartoffel snack ikke vil slippe panden. Form dine kartoffel snack i ønskede størrelse, og placer dem på panden (jeg bruger en god spiseske).
  • Steg dem til de er gyldne på begge sider. Vær forsigtig når du vender dem på panden. Når de er færdigstegte placeres de på et serveringsfad.
    TIP: Vil du gerne lave dem nogle timer i forvejen eller dagen før, placeres de blot på i et fad når de er færdige, og bages i oven i ca 15 min ved 180 grader.
    Glutenfri kartoffel snack
Keyword Glutenfri, Æggefri, Mælkefri, Nøddefri, Soyafri, Vegansk


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering