Nemme og sunde pandekager
Mangler du også en opskrift på nemme og sunde pandekager, er disse Bananpandekager måske noget for dig. Herhjemme laves de mindst 3-4 gange om ugen. De er perfekte til madpakke, som en hurtig snack, eller til weekendsbrunch. De er super lette at lave, samtidig er de sunde og holder en mæt i flere timer. Du kan med fordel blande lidt kanel i pandekagerne og ingefærpulver.
Jeg har en støbejernspande, som jeg laver mine pandekager på, dette gør jeg ikke behøver fedtstof. Har du ikke dette anbefaler jeg at stege dem i lidt kokosolie.
TIP: Jeg bruger en stavblender og en stavblenderkop/kande til at lave bananpandekager, på den måde går der ikke noget pandekagedej til spilde.
Jeg plejer at blende banan og æg sammen med stavblenderen, og derefter røre jeg havremelet i med en spiseske.
Har du fået rørt for meget havremel i, så konsistensen er for tyk, kan du blot hælde lidt havremælk i blandingen.
Ingrediensvalg
Jeg har til disse nemme og sunde pandekager anvendt færdiglavet glutenfri havremel (reklamelink). Du kan let lave din egen havremel ved blot, at blende havregrynene inden de blandes sammen med resten af ingredienserne. Er du til lidt ekstra struktur i pandekagerne, kan du også blot anvende havregryn, uden at blende denne til mel først.
Personligt er jeg glad for at anvende kanel, kardemomme, vanilje og stødt ingefær i mine pandekager. Prøv dig frem og se hvad der virker bedst for dig.
Det er vigtig når du laver pandekagerne, at du bruger en banan som er godt moden, på den måde får du søde og smagfulde pandekager.
ALLERGENER
Leder du efter flere opskrifter som er både glutenfri og veganske indeholder min blog både veganske, vegetariske, mælkefri- og glutenfri opskrifter. Der er lidt til en hver smag. Der findes også de klassiske retter, med og uden kød, samt forskelligt bagværk og kager på bloggen. Tjek det ud under opskrift index ved at klikke her.
FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER
Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.
Nemme og sunde pandekager
Ingredienser
- 1 mellemstor moden banan
- 1 mellemstort æg
- 35-50 g. havremel (kan erstattes med havregryn)
Ekstra
- 1/2 tsk. kanel (stødt)
- 1/4 tsk. ingefær (stødt)
- havremælk – hvis der er behov for at ændre i konsistensen
Valgfri topping
- lidt frisk mynteblade
- 2 spsk. granatæblekerner
Sådan gør du
Inden du laver dem:
- Jeg har en støbejernspande, som jeg laver mine pandekager på, dette gør jeg ikke behøver fedtstof. Har du ikke dette anbefaler jeg at stege dem i lidt kokosolie. TIP: Jeg bruger en stavblender og en stavblenderkop/kande til at lave bananpandekager, på den måde går der ikke noget pandekagedej til spilde. De kan dog sagtens laves i en blender.
Fremgangsmåde
- Jeg plejer at blende banan og æg sammen med stavblenderen, i en stavblenderkop/kande, og derefter røre jeg havremelet i med en spiseske. Ønsker du at bruge kanel og ingefær tilsættes dette og røres godt sammen med dejen. ER DEJEN FOR TYK? Har du fået rørt for meget havremel i, så konsistensen er for tyk, kan du blot hælde lidt havremælk i blandingen. Steg ved middelhøjvarme til de er gyldne på begge sider. Valgfrit: Top til sidst med lidt friske mynteblade og granatæblekerner.