9. januar 2020
Nok verdens nemmeste boller.!
Disse boller er nok de nemmeste du kan lave! 🙂 Det tager kun 5 min at røre dejen sammen, og du kan lave dejen aftenen før. Du skal blot klatte dejen ud med en spise ske og så har du friske, sprøde og nemme boller. De kan uden problem fryses og varmes igen, og fungere også perfekt som sandwich – eller burgerbolle. 🙂
Forberedelses tid | 5 min |
Tilberedningstid | 35-40 min |
Antal personer |
18-20 stk.
|
Ingredienser
- 1/2 pk. gær
- 1 tsk. salt
- 800 ml. lunket vand
- 1 spsk. olie (jeg bruger gerne olivenolie)
- 1 spsk. honning
- 75 g. sesamfrø
- 75 g. solsikkekerner
- 50 g. græskarkerner
- 50 g. hørfrø
- 100 g. havregryn
- 100 g. rugkerner
- 150 g. grahamsmel
- 75 g. fuldkorns hvedemel
- 200 g. hvedemel
Drys
- 75 g. sesamfrø
- 25 g. hørfrø
- 25 g. græskar
- 25 g. solsikkekerner
Ingredienser
Drys
|
|
Instruktioner
- Start med at smuldre gæren og hæld det i røremaskinen. Tilsæt vandet og rør gæren ud. Tilsæt derefter salt, olie og honning og rør til salten er opløst.
- Hæld derefter alle kerner og frø i. Rør det godt sammen før du tilsætter melet. Tilsæt til sidst melet og rør det sammen til det får en tyk konsistens (ligesom grød).
- Når dejen er rørt godt, dækkes den til med et viskestykke og sættes til hævning i minimum 30min. Ønsker du at lave bollerne samme dag lader du blot dejen stå og hæve i en halv times tid på køkkenbordet. Personligt laver jeg gerne dejen aftenen før, og sættes i køleskabet til dagen efter.
- Når dejen har hævet, tænder du ovnen på 185 grader varmluft.
- Find et glas med lunken vand og en spsk. frem. (Dette skal du bruge til at klatte bollerne ud på en bageplade med bagepapir).
- Dyb skeen i vandet hver gang du tager en ny portion dej, dette gør at dejen ikke klistre sig til skeen, og er let kan klatte ud på bagepapiret.
- Lav i alt 18-20 boller, alt efter hvor store du ønsker dem.
- Bland de resterende kernerne sammen og drys dem ud over bollerne.
- Placer bollerne i ovnen og bag dem i ca. 35-40 min til de er let gyldne og sprøde og slipper bagepapiret.
- Lad bollerne afkøle på en bagerist. Velbekomme 🙂
Del denne opskrift
Author: Mygreenkitchen