Veganske Drømmekagesnegle

Veganske Drømmekagesnegle

Er der noget bedre end duften af friskbagte snegle, der breder sig i køkkenet en kølig efterårsdag? Disse veganske drømmekagesnegle er en himmelsk kombination af to klassikere – den elskede drømmekage og de bløde, smørbagte kanelsnegle. Resultatet? Sprøde butterdejssnegle med et karamelliseret kokosfyld.

Disse veganske drømmekagesnegle er både nemme at lave, kræver kun få ingredienser, og så smager de helt fantastisk både lune og kolde. Perfekte til eftermiddagshyggen – eller som en hurtig, sød overraskelse i madpakken.

INSPIRATION 

Er du ligesom mig helt vild med kage, kan du nemt og hurtig få et overblik og mine forskellige kageopskrifter lige her

ALLERGENER 

Leder du efter opskrifter, som er glutenfri eller veganske, indeholder min blog både veganskevegetariskemælkefri- og glutenfri opskrifter. Der er lidt til en hver smag. Der findes også de klassiske retter, med og uden kød, samt forskelligt bagværk og kager på bloggen. Tjek det ud under opskrift index ved at klikke her.


FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER

Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Veganske Drømmekagesnegle

Veganske drømmekagesnegle

Mygreenkitchen
De er nemme at lave, kræver kun få ingredienser, og så smager de helt fantastisk både lune og kolde. Perfekte til søndagskaffen, eftermiddagshyggen – eller som en hurtig, sød overraskelse i madpakken.
Ret Dessert, Kage
Antal 10 stk.

Ingredienser
  

  • 275 g. butterdej (færdig udrullet)
  • 100 g. vegansk smør
  • 180 g. kokosmel
  • 1/2 dl. plantefløde (jeg bruger den fra naturlig)
  • 225 g. brun farin
  • 1/2 tsk. vaniljesukker
  • 1 knsp. salt

Sådan gør du
 

Lav fyldt

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
    Kom smør, kokosmel, brun farin og fløde i en gryde. Varm det op ved middel varme, indtil smørret er smeltet, og massen er samlet til en lækker, karamelliseret kokosblanding.

Forbered dejen

  • Rul butterdejen forsigtigt ud på et stykke bagepapir. Fordel drømmekagefyldet jævnt over dejen – helt ud til kanterne.

Rul og skær

  • Rul dejen stramt sammen fra den lange side, så du får en fin roulade. Skær 10 lige store snegle.

Bagning

  • Læg sneglene i en springform med bagepapir – (HUSK at smør bagepapiret med lidt smeltede smør, så bagepapiret let slipper drømmekagesneglene, når de er færdigbagt)
    Bag sneglene ved 200 grader varmluft i ca. 20 minutter, eller indtil de er smukt gyldne og sprøde.

Afkøl og nyd

  • Lad sneglene køle let af på en rist – Nyd dem gerne lune.
    Server gerne med en kop kaffe, te eller et glas kold mælk. Velbekomme 🙂


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering