Linsewrap med grøntsagsfyld og plantedressing

Linsewrap med grøntsagsfyld og plantedressing

Jeg forsøger at få mange grøntsager ind i den almene kostvaner her hjemme. Gerne med fokus på at det enkelte medlem i familien kan vælge præcis den type grønt de ønsker. Her er linsewrap med grøntsagsfyld og plantedressing den perfekte opskrift.

Lige præcis derfor er jeg så vild med linsewrap med grøntsagsfyld. Det giver en muligheden for selv at vælge. Jeg servere derfor fyldet seperat ved siden af, så den enkelte kan vælge lige præcis det fyld de ønsker i deres wrap. 

Personligt servere jeg gerne wraps sammen med enten hummus, dip eller dressing. I denne linsewrap med grøntsagsfyld og plantedressing, har jeg valgt at anvende en dressing lavet på grønkål, pinjekerner, avocado, hvidløg og havremælk. 

OPSKRIFTER MED WRAP

Er du ligesom mig også total vild med wrap, vil denne opskrift på en lækker frokostwrap med kylling og spidskål måske også kunne fange din interesse. Leder du efter en vegetar udgave er denne glutenfri æggewrap med hummus og stegte svampe måske noget for dig. 

Er du på jagt efter en vegansk wrap, kan jeg varmt anbefale dig at prøve denne veganske wrap med falaffel og hummus.

ALLERGENER 

Selve wrappen er glutenfri og vegansk.

Leder du efter flere opskrifter som er allergivenlige og fri for kød, mælkeprodukter eller allergener? Min blog indeholder både veganskevegetariskemælkefri- og glutenfri opskrifter. Der er lidt til en hver smag. Der findes også de klassiske retter, med og uden kød, samt forskelligt bagværk og kager på bloggen. Tjek det ud under opskrift index ved at klikke her.

FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER

Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Linsewrap med grøntsagsfyld og plantedressing

Linsewrap med grøntsagsfyld og plantedressing

Mygreenkitchen
Sund og mættende linsewrap med farverig grøntsagsfyld og cremet dressing.
Ret Frokost, Wrap
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Wraps

  • 3 dl. røde linser
  • 5 1/2-6 1/2 dl. kogt vand
  • 1 tsk. løgpulver
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1/2 tsk. salt
  • olie til stegning

Tilbehør/Fyld

  • 4 spsk. syltede rødløg (kan erstattes med friske)
  • 2 modne avocado (skåret i tynde skiver)
  • 1/4 lille spidskål (snittet i fine skiver)
  • 1-2 mellemstore gulerødder (revet)
  • 2 håndfulde ruccola
  • 1/4 mellemstor agurk (skåret i mindre stykker)
  • 1 mellemstort æbler (skåret i tynde både)
  • limesaft

Dressing

  • 2 håndfulde grønkål
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. pinjekerner
  • 2 dl. havremælk
  • salt og peber

Sådan gør du
 

Linsewraps

  • Start med at skylle de røde linser i vand. Hæld dem derefter over i en beholder der tåler kogende vand (jeg bruger mit blenderglas). Tilsæt 5 1/2 dl. kogende vand og lad det stå og trække i 10 minutter.
  • Tilsæt løgpulver, hvidløgspulver og salt og blend til en ensartede konsistens. Virker dejen for tyk, så tilsæt lidt mere kogende vand. (dejen skal være lind).
  • Find en pande frem, og tilsæt olie, sørg for olien er godt fordelt på panden.
    Tilsæt 1/4 ad dejen og steg den, som du laver almindelige pandekager. Gentag processen 4 gange til du har 4 linsepandekager/wrap.
    Klargør gerne fyldet mens pandekagerne/wraps steges.

Fyldet

  • Rens og snit fyldet som beskrevet i opskriften.
    Ønsker du at anvende syltede rødløg i opskriften, finder du fremgangsmåden her

Dressing

  • Hæld alle ingredienserne i en blender, og blend til en ensartede konsistens.

Anretning

  • Du kan servere på 2 måder. Enten kan du servere dine linsewraps, som vist på billedet, eller også kan du servere fyldet ved siden af, så folk selv kan putte det ønskede fyld i deres wrap.
Keyword Glutenfri, Æggefri, Mælkefri, Nøddefri, Soyafri, Vegansk



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering