Glutenfri æggewrap – med hummus & stegte svampe

Glutenfri æggewrap – med hummus & stegte svampe

Skøn vegetar opskrift på en glutenfri æggewrap fyldt med grøn hummus og stegte svampe. Let at gå til og tager kun 20 min at lave. Glutenfri æggewrap er en super alternativ til den klassiske wrap.

Æggewrap kan kombineres med mange forskellige former for fyld. Det kan spises både til morgenmad, frokost og aftensmad og du kan lave det både sundt og velsmagende. Denne æggewrap er propfyldt med proteiner og fyldt med smag. Perfekt som en sund morgenmad eller frokost. Wrappen smager også fantastisk sammen med hjemmelavet pesto, laks og frisk ruccola.

Selve den grønne hummus er lavet af kogte edamamebønner, som er blandet op med tahin, hvidløg olivenolie, citron og krydderier. Denne kan med fordel også serveres sammen med frugt og grøntsagsstænger, eller som smørrelse i panini eller sandwich.

Du kan også tage det klassiske surdejsbrød med avocadocreme, feta og syltede chili, og skifte avocadocremen ud med den grønne humus af kogte edamamebønner.

ALLERGENER

Hvis du hverken tåler gluten, mælk, eller æg, indeholder min blog både veganskevegetariskemælkefri- og glutenfri opskrifter, som er lette at gå til. 🙂 

FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER

Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Glutenfri æggewrap med grøn hummus & stegte svampe

Glutenfri æggewrap med grøn hummus & stegte svampe

Mygreenkitchen
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Ret Hovedret, Wrap
Antal 1 person

Ingredienser
  

Æggewrap

  • 2 mellemstore æg
  • 1 spsk. havremælk
  • salt og peber
  • 2 spsk. olie (oliven, solsikke, rasp)

Grøn hummus

  • 150 g. edamamebønner kogte
  • 1 spsk. tahin
  • 1 1/2 spsk. citron saft
  • 1 1/2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. vand
  • 1/2 lille fed hvidløg
  • 1/2 tsk. koriander stødt
  • 1/4 tsk. spidskommen stødt
  • 1 knsp. salt

Svampe

  • 100 g. svampe (champignon, portobello mv.)
  • 1/2 spsk. olie
  • salt og peber

Ekstra

  • 1/2 mellemstor moden avocado skåret i tynde skiver
  • 1 lille håndfuld spinat frisk

Sådan gør du
 

Æggewrap

  • Tænd ovnen 160 grader varmluft. Hæld æg, havremælk, salt og peber i en skål og rør det godt sammen.
  • Smør en lille pande der tåler at komme i ovnen (jeg bruger en 20cm) med olie.
    Det er vigtigt at olien er smurt godt ud på hele panden, da du ellers risikere at din wrap sidder fast til panden. (OBS: Har du kun en stor pande, så tilsæt blot et ekstra æg til opskriften).
  • Placer panden i midten af oven og bag den i ca. 10 min til æggewrappen er let gylden på toppen. Tag panden ud af oven og stil til afkøling.

Edamame hummus

  • Hæld alle ingredienserne i en food processor og blend det til at det har en ensartede konsistens. Hæld din hummus over i en skål. Pynt evt. Med lidt sesamfrø og olie på toppen.

Svampe

  • Steg til sidst svampene på en pande med becel gold/olivenolie. Når de er færdigstegte krydders de med salt og peber.

Samling af trappen

  • Placer wrappen på en tallerken og smør hummus på halvdel af wrappen. placer avocado, stegte svampe og spinat ovenpå. Fold wrappen, og voilá du har den skønnes æggewrap med hummus og stegte svampe.
Keyword Glutenfri, Vegetar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering