Syltede rødløg – Tager kun 5 minutter at lave
Syltede rødløg er super let at lave og smager helt perfekt sammen med vegansk bbq burger, eller i en vegetar sandwich. Samtidig kan du bruge det som tilbehør til en masse forskellige retter ex. tapas, ovenpå salater, til nachos, ovenpå æggekage, på smørrebrød, ja mulighederne er mange.
Personligt bruger jeg gerne en økologisk lagereddike, når jeg sylter. De koster ikke alverden, priserne ligger ofte mellem 8-15kr. Det samme gælder løgene, hvor prisforskellen er minimal, i mine øjne.
Du kan lave en stor portion syltede rødløg med i alt 1kg rødløg til ca. 30-35kr. Dette er langt billigere end hvis du køber dem færdigelavet, hvor du ofte får 115-175 gram for 15-20 kr. som vel og mærke ikke er økologisk, hvilket de hjemmelavet er.
Opbevaring
Jeg opbevarer gerne mine syltede rødløg i et sylteglas med låg. Jeg syntes at de holder sig bedst på den måde. Du kan finde sylteglas rigtig mange steder, både i supermarked, byggemarkeder og i boligbutikker. Jeg er selv ret glad for de glas som Weck laver. De kan købes en del steder, og koster ikke alverden (reklamelink). Jeg anbefaler du opbevarer de syltede rødløg i køleskabet. De holder ca. 14 dage i køleskabet.
ALLERGENER
Hvis du hverken tåler gluten, mælk, eller æg, er der håb at hente. Min blog indeholder både veganske, vegetariske, mælkefri- og glutenfri opskrifter.
FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER
Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.
Syltede rødløg – Tager kun 5 minutter at lave
Ingredienser
- 1 dl. vand
- 2 dl. klar lager eddike
- 1 1/2 dl. sukker
- 1 tsk. hele peberkorn
- 2-3 stk. laurbærblade
- 1 tsk. citronsaft (kan undlades)
- 175 g. rødløg (skåret i mellemtynde skiver)
Sådan gør du
- Start med at skrælle og skær løgene i tynde skiver.
- Hæld vand, eddike, sukker, peberkorn, lauerbærblade og citron saft i en gryde, og varm ved middelhøj varme til sukkeret er opløst.
- Tag gryden af komfuret og tilføj de skiveskåret rødløg. Lad det stå og afkøle lidt, før du hælder det over i et opbevaringsglas. Vil du gerne have at de afkøler hurtig så stil glasset i køleskabet uden låg, eller udenfor hvis det er koldt udenfor.
- Opbevares i køleskabet og holder ca. 14 dage.
12 thoughts on “Syltede rødløg – Tager kun 5 minutter at lave”