18. juni 2020
Vegansk Koldskål UDEN soya
Jeg spiser normalt vegansk koldskål lavet ud fra denne opskrift https://mygreenkitchen.dk/recipe/vegansk-koldskaal/ men i år måtte jeg forsøge mig med en ny opskrift, da jeg i en periode (grundet kostændringer) ikke må spise nogen form for soya. Jeg har forsøgt mig lidt frem af flere omgange, og er ENDELIG kommet frem til en koldskålsopskrift, som jeg er VILD med, og som uden tvivl vil blive brugt mange gange i løbet af sommeren. 🙂
Forberedelses tid | 5 min |
Antal personer |
2 personer
|
Ingredienser
- 400 ml. havreyoghurt købe eller færdiglavet (ved færdiglavet bruger jeg den fra SPIR)
- 1-1 1/2 tsk. vaniljesukker
- 2 tsk. revet citronskal
- 2 spsk. rørsukker
- 1-2 dl. havremælk (alt efter hvor tyk du ønsker din koldskål)
- 2-3 spsk. frisk citronsaft
Ingredienser
|
|
Instruktioner
- Start med af hælde havreyoghurt, vaniljesukker, revet citronskal, og rørsukker i en skål, og rør det godt sammen. (personligt bruger piskeris til dette).
- Hæld derefter havremælken i og rør det godt sammen. Smag til med citronsaft.
- Server evt. med frisk frugt og granola 🙂
Del denne opskrift
Author: Mygreenkitchen