Havregrynskage toppede med daddelkaramel

Kunne du tænke dig en morgenmad på en ny måde? Ja du hørte rigtig morgenmad. Denne snaskede havregrynskage toppede med daddelkaramel, er fyldt med sunde og næringsfulde fødevarer. Selve kagen består af havregryn, plantemælk, kanel, æbler, æg, kokosolie og vaniljesukker. Selve toppingen er hjemmelavede daddelkaramel bestående af dadler, plantemælk og karamelekstrakt. Som toppen på iét er der drysset bagte hasselnødder hen over kagen.
Du får her en kage som er perfekt erstatning for morgenmaden, eller som eftermiddagssnack, på de dage, hvor der er skruet op for selvforkælelsen.
Selve opskriften er både laktosefri og glutenfri.
Dadler vs. daddelpasta
Jeg har til havregrynskage toppede med daddelkaramel brugt daddelpasta. Dette er egentlig bare dadler, som er kommet en tur i blenderen og har fået en ensartet konsistens. Du kan også sagtens blot bruge de almindelig dadler eller medajoon dadler. Daddelpasta er ofte billigere end dadler, og du slipper for at fjerne kernerne fra dadlerne (reklamelink). Jeg anbefaler ligemeget hvad du vælger at stille dadlerne/daddelpasta i blød i plantemælk minimum 2 timer (gerne natten over) før du skal lave daddelkaramellen. Dette giver dig en så cremet konsistens så mulig, og sikre din blender ikke lider unødvendig last.
ALLERGENER
Leder du efter opskrifter som er allergivenlige, fri for kød, mælkeprodukter eller allergener, indeholder min blog både veganske, vegetariske, mælkefri- og glutenfri opskrifter. Der er lidt til enhver smag. Der findes også de klassiske retter, med og uden kød, samt forskelligt bagværk og kager på bloggen. Tjek det ud under opskrift index ved at klikke her.
FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER
Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Havregrynskage toppede med daddelkaramel
Ingredienser
Havregrynskage
- 225 g. havregryn (glutenfri)
- 325 ml. plantemælk (jeg bruger mandelmælk)
- 2 mellemstore æg (kan erstattes med 150 gram banan)
- 20 g. kokosolie (smeltede)
- 1 tsk. vaniljesukker
- 2 tsk. kanel (stødt)
- 1/2 tsk. salt
- 1 1/2 mellemstore æbler (skåret i mindre tern)
- 1 tsk. bagepulver
Daddelkaramel
- 275 g. daddelpasta eller dadler
- 3 dl. plantemælk (jeg bruger mandelmælk)
- 1/2 tsk. salt
- 1 tsk. karamelekstrakt
Ekstra
- bagte hasselnødder uden skal (hakkede)
Sådan gør du
- VIGTIG: inden du starter med at lave kagen skal du (afhængig af blender) sætte den daddelpasta/dadler i blød i plantemælken i minimum 2 timer.
Havregrynskagen
- Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
- Find en skål frem og tilsæt alle ingredienserne undtagen æblestykkerne. Rør det godt sammen, og tilsæt derefter æblestykkerne.
- Find en form frem (jeg bruger et støbejernsfad 22x29cm). Du kan dog sagtens bruge en bradepande form, en almindelig kageform. Beklæd den med bagepapir og hæld kagedejen ned i formen. Fordel dejen jævnt i formen og tryk den gerne forsigtig ned i formen, så der ikke er lufthuller. Jeg bruger gerne mine hænder til dette. Bag kagen i midten af ovnen i ca. 40 minutter, (afhænger af ovnen og det fad du bruger). Kagen skal være let gylden, og fast. TIP: Brug gerne en kagepind til at sikre dig at kagen er færdigbagt.
- Tag kagen ud af ovnen, og fjern den fra formen (behold bagepapiret på). Lad kagen køle af på en bagerist, mens du laver daddelkaramellen.
Daddelkaramel
- Hæld alle ingredienserne i blenderen. VIGTIG: Hvis du ikke har en blender af god kvalitet, så lad daddelpasta/dadlerne stå i blød i mandelmælken mindst 2 timer inden du laver din veganske daddelkaramel.Blend/pulse indtil du opnår en jævn konsistens uden klumper. Du kan justere smagen ved at tilsætte lidt ekstra salt eller karamelekstrakt hvis du ønsker dette. Det samme gælder hvis du ønsker en lidt tyndere karamel, så tilsætter du blot lidt mere mandelmælk.
Sidste step
- Når daddelkaramellen er færdig fordeles den hen over kagen. Top til sidst kagen med bagte hakkede hasselnødder. Skær kagen ud i 12 stykker.Server gerne lun. 🙂