Nem pad thai med tigerrejer
Jeg er vild med pad thai. Her får du en opskrift på en nem pad thai med tigerrejer. Den er virkelig let at gå til og kræver ikke en masse ingredienser.
Denne pad thai indeholder tigerrejer, du kan dog nemt skifte disse ud med eksempelvis kylling eller tofu.
Pad thai er den perfekte go to ret, de dage hvor tiden er knap, og man stadig gerne vil have noget smagfuldt og lækkert til aftensmad.
Ingrediensvalg
Selve valget nudler til nem pad thai med tigerrejer kommer sig ikke så nøje, så vælg den som er din favorit. Jeg bruger gerne de klassiske pad thai nudler, af mærket bamboo tree Vietnamese Rice Noodles (Bánh Phở) med en tykkelse på 3cm. Jeg har ofte disse liggende i skuffen derhjemme, da jeg både bruger dem til bl.a. pad thai, peanutbutter og chili nudler og vietnamesisk inspirerede nudler.
Til selve pad thai saucen bruger jeg tamarind. Du kan vælge lidt forskellige her. Jeg bruger gerne en flydende tamarind paste uden sten.
Når det kommer til fiskesauce er jeg glad for at anvende squid fiskesauce (reklamelink). Den er til at betale sig fra, og den har en rigtig god smag. Jeg bruger den både til mange af mine asiatiske retter og til klassisk vietnamesisk dipsauce.
I opskriften bruger jeg palmesukker, har du ikke lige dette liggende, så kan ud erstatte dette med brun farin, kokossukker og lidt kogende vand (reklamelinks).
ALLERGENER
Leder du efter opskrifter som er allergivenlige, fri for kød, mælkeprodukter eller allergener, indeholder min blog både veganske, vegetariske, mælkefri- og glutenfri opskrifter. Der er lidt til enhver smag. Der findes også de klassiske retter, med og uden kød, samt forskelligt bagværk og kager på bloggen. Tjek det ud under opskrift index ved at klikke her.
FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER
Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.
Nem pad thai med tigerrejer
Ingredienser
- 3 spsk. olie (gerne olivenolie)
- 20 store tigerrejer (ferske eller optøet)
- 4 mellemstore forårsløg (skåret i 1/2 cm tynde skiver)
- 250 g. nudler
- 5 mellemstore æg
- 2 stor håndfuld bønnespire
Pad thai sauce
- 70 g. palmesukker (hak dem fint hvis du har købt dem i blokke)
- 4 fed hvidløg (pressede)
- 120 g. tamarind paste uden sten
- 3 spsk. fiskesauce
Ekstra /Tilbehør
- peanuts (grofthakkede)
- frisk lime (skåret i både)
- toppen af forårsløgene (skåret i tynde skiver)
- frisk chili (skåret i tynde skiver)
- friske koriander
Sådan gør du
- Obs. Inden du går i gang er det vigtig rejerne er optøet.
- Klargør alle ingredienserne inden du begynder at lave din pad thai. Kog nudlerne, følg anvisningen på pakken. Rør æggene sammen i en skål og stil det til side, til du skal bruge det. Skyl bønnespire og stil dem til side. Skær forårsløgene i ca. 1/2 cm. tykkelse, og du placere det hvide af forårsløgene i en skål, og toppene (det grønne) af forårsløgene i en anden skål.
- Lav pad thai saucen i en skål, og stil den til side til du skal bruge den.
- Find en sauterpande eller en wok frem og tilsæt 2-3 spsk. olie.
- Tilsæt rejerne, og lad dem stege ved middelhøj i ca. 2 minutter på hver side, steg til de er lyserøde. Pas på med at give dem for høj varme og for lang tid. Placer rejerne i en skål og placer derefter panden på komfuret igen.
- Tilsæt 1 spsk. olie og det hvide af forårsløgene og steg kortvarig (1 minuts tid). Tilsæt pad thai saucen, og de kogte nudler og vend det hele godt sammen. Skub derefter nudlerne hen i den ene side af panden, så der er plads til at lave æggene på en anden side af panden. Lav æggene, ligesom nær du laver scrambled æg, og vend det derefter godt sammen med nudlerne.
- Tilsæt nu de friske bønnespire, toppene af forårsløgene og de stegte tigerrejerne. Steg det videre et par minutter, så hele retten bliver varmet op.
- Server gerne sammen med hakkede peanuts, friske koriander, limebåde eller limesaft. Ekstra: Er du vild med lidt chili kan jeg anbefale at servere med lidt friske chili skåret i tynde skiver, eller sammen med sød chili sauce. Velbekomme 🙂