Mint brownie med surdej

Mint brownie med surdej

Denne mint brownie med surdej er perfekt til dig, som har surdej liggende, og ikke lige ved hvad du skal bruge den til.

TIP: Har du en surdej liggende der trænger til en opfriskning, tager du blot en 3 spsk. surdej, og hælder 80g vand og 80 g. hvedemel i et glas og lader det stå på køkkenbordet natten over. Så har du en surdej, som er klar til brug dagen efter.

Hvis du aldrig har prøvet at lave brownie med surdej før kan jeg VIRKELIG anbefale det. Efter jeg startede med at lave brownie med surdej, er det sjældent jeg bager brownie uden. Det er faktisk kun når jeg ikke lige har en surdej i huset.

I coronatiderne trendede surdej helt vildt. Jeg havde selv gerne 2-3 glas surdej til at stå, 1-2 af dem stod på køl, mens jeg har altid gerne havde en til at stå ude i stue temperatur. Jeg havde derfor altid har en surdej ved hånden, når jeg får lyst til at bage. Jeg har lige fået en ny røremaskine fra Wilfa (reklamelink). Tidligere havde jeg en Kenwood (reklamelink). Denne havde min mand dog bandlyst fra køkkenet, da hans syntes den larmede for meget. Med den nye røremaskine har jeg fået røremaskinen tilbage i køkkenet (reklamelink). Samtidig har jeg også fået en røremaskine, som ikke længere står og flytter sig frem og tilbage på køkkenbordet. Den er faktisk så stabil at jeg kan sætte et glas vand ovenpå den mens den køre. Hvor vildt er det lige!. 😀

Med røremaskinen tilbage i køkkenet er jeg derfor begyndt at bage meget mere igen. I dag blev det derfor til denne skønne mint brownie med surdej.

Mint brownie med surdej

ALLERGENER 

Leder du efter flere opskrifter som er både glutenfri og veganske indeholder min blog både veganskevegetariskemælkefri- og glutenfri opskrifter. Der er lidt til en hver smag. Der findes også de klassiske retter, med og uden kød, samt forskelligt bagværk og kager på bloggen. Tjek det ud under opskrift index ved at klikke her.


FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER

Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Mint brownie med surdej

Mint brownie med surdej

Mygreenkitchen
Du kan sagtens bage denne brownie nogle dage i forvejen, da det (lidt ligesom lasagne er bedst på 1-2 dagen). Opbevar den i køleskabet.
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Ret Brownie, Dessert, Kage
Antal 8 personer

Ingredienser
  

  • 125 g. smør (smeltet)
  • 150 g. mørk mint chokolade (jeg bruger marabou premium 70% mint) (smeltet)
  • 3 mellemstore æg
  • 260 g. sukker
  • 1 1/2 tsk. vaniljesukker
  • 1/2 tsk. salt
  • 30 g. kakao pulver
  • 110 g. aktiv surdej (af hvedemel)

Ekstra

  • flagesalt

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen 170 grader alm. ovn. 
  • Hak chokoladen groft, og hæld det i en gryde sammen med smørret. Smelt det ved mellemlav varme.
    Når det er smeltet sættes gryden til side til afkøling på køkkenbordet.
  • Hæld æg, sukker og vaniljesukker i en skål, og pisk det godt sammen med en håndmikser. Tilsæt resten af de tørre ingredienser.
    Når det er rørt godt sammen, tilsætter du det smeltede choklade og smør, og rører det godt ind i dejen.
  • Nu skal surdejen tilsættes. VIGTIGT du skal sikre dig at browniedejen ikke er for varm, når du tilsætter surdejen. (browniedejen må maks være 35 grader).
    Brug termometer eller mærk efter med lillefingeren. Browniedejen må gerne være en lille smugle lun, men ikke varm. 
    Vend surdejen i og rør det forsigtig ind i browniedejen (jeg bruger gerne en dejskraber til dette).
  • Find et stykke bagepapir frem, og smør det med smør. Placer bagepapiret i en bradepande. (jeg bruger 23x36cm). Hæld derefter browniedejen i.
  • Bag brownien i midten af ovnen i ca. 22-25min, når dejen har bagt 22 min kan du evt. putte spidsen af en kniv i dejen og tjekke om den virker færdig.
    Der skal gerne være en lille smule dej på kniven, men kun lidt. Obs. Bager du brownien så meget at der ingen dej er på kniven, risikerer du at brownien bliver tør.
    Du skal derfor ikke være så bekymret for at kagen bliver underbagt da, brownien vil sætte sig, når den køler ned. 
  • Når brownien virker færdig tages den ud af ovnen og sættes til afkøling på køkkenbordet. Når brownien er afkølet lidt kan den enten serveres lun eller du kan putte den i køleskabet og vente med at servere den til den er helt kold.
  • Jeg fortrækker gerne den lige kommer en tur køleskabet så den er kold, da den bliver dejlig kompakt ved dette.
    Er du mere til en lun brownie, kan den nyes som den er. Den skal dog lige afkøle i minimum 30 min før du spiser den, så chokoladen kan nå at sætte sig. 
  • Skær brownien i ønskede stykker og pynt evt. med lidt flagesalt eller smeltede chokolade. 
    Mint brownie med surdej


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering