Nem vegansk karamel

Nem vegansk karamel

Her får du en opskrift på en virkelig nem vegansk karamel, som er lavet på kokosmælk, agavesirup, flagesalt og vanilje. Personligt er jeg vild med lige at tilsætte en halv teske karamelekstrakt til opskriften. På den måde får jeg en vegansk karamel, som der virkelig smager af den klassiske karamel.

Opskriften er super let at gå til, da karamellen faktisk store dele af tiden bare står og passer sig selv. Det er altså ikke lige som når man laver almindelig karamel, hvor det kan have tendens til at brænde på, hvis ikke du røre i den hyppigt undervejs. Med denne opskrift rør du blot i karamellen hver 8-10 minut, og ellers står den bare og passer sig selv. Det kan man kalde en nem vegansk karamel. 🙂 !

Ingrediensvalg

Når jeg laver denne veganske karamel bruger jeg gerne denne kokosmælk fra Helsebixen (reklamelinks). Den slår aldrig fejl og gør at min karamel altid bliver tyk og cremet i konsistensen. Jeg har tidligere forsøgt med almindelig kokosmælk, men jeg får et meget bedre resultat, når jeg bruge en 18% kokosmælk.

Når det kommer til liiiiiiiige at få den veganske karamel til og smage helt som almindelig karamel, bruger jeg gerne lidt karamelekstrakt i opskriften. Du kan sagtens undlade det i opskriften. Personligt er jeg glad for at bruge karamelekstrakt til rigtig mange af mine opskrifter fx. veganske karamel/snickers kugler, vegansk cheesecake med mango, lime og saltkaramel, små cheesecake med peanutbutter og karamel og sunde glutenfri bananvafler med kanel og karamel.

I forhold til valg af agavesirup, er jeg personligt rigtig glad for at anvende denne fra Helsebixen, eller denne fra KoRo (reklamelink), som begge har en rigtig lækker konsistens og sødme.

ALLERGENER 

Leder du efter flere opskrifter, som er både glutenfri og veganske indeholder min blog både veganskevegetariskemælkefri- og glutenfri opskrifter. Der er lidt til en hver smag. Der findes også de klassiske retter, med og uden kød, samt forskelligt bagværk og kager på bloggen. Tjek det ud under opskrift index ved at klikke her.


FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER

Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Nem vegansk karamel

Nem vegansk karamel

Mygreenkitchen
Lavet på kokosmælk, agavesirup, flagesalt, karamelekstrakt og vanilje.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 50 minutter
Ret Dessert, Karamel
Antal 1 glas

Ingredienser
  

  • 400 ml. kokosmælk (minimum 18%)
  • 75 ml. agavesirup
  • 1/4 tsk. flagesalt
  • 1/2 tsk. vaniljepasta (jeg bruger mette blomsterberg) (kan undlades)
  • 1/2 tsk. karamelekstrakt (jeg bruger doktor oetker) (kan undlades)

Sådan gør du
 

  • Hæld kokosmælk, salt, agavesirup, vaniljepasta i en gryde, og bring det op og koge. Det skal ikke buldre koge, men skal gerne stå og boble lidt.
    Lad det stå og passe sig selv med oprøringer undervejs, jeg rører personligt gerne i det ca. hver 8-10min.
  • Jo længere du lader det koge, jo mørkere og tykkere bliver karamellen. Jeg lader personligt gerne koge i 50 min, til den får en flot gylden karamelfarve.
  • Når det har fået den ønskede farve og konsistens røres karamelekstrakten i karamellen.
  • Tag gryden af komfuret og lad karamellen køle af i gryden.
    Hæld den derefter over i en lufttætbeholder med låg, hvis ikke du skal bruge den med det samme. 
    Opbevar den gerne på køl, så holder den sig længere.
    Holder sig på køl i 2-3 uger.
Keyword Allergivenlig, Vegansk, Glutenfri, Mælkefri,, Æggefri


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering