Nem vegansk squashkage

Nem vegansk squashkage

Squash sæsonen er i gang, dette giver anledningen til, at lave en nem vegansk squashkage propfyldt med danske squash. Jeg bruger squash i rigtig meget af min søns mad. Eksempelvis børnevenlig og glutenfri brød, som jeg bruger til hans madpakke. Samtidig er jeg rigtig glad for at bruge squash til veganske og glutenfri boller og til min søns yndlings kødboller. Når det kommer til voksen retter er jeg vild med at anvende squash i salat med kikærter, feta og saltmandler. Samtidig bruger jeg også gerne squash i en helt almindelig klassisk squash gulerods kage, suppe eller kylling i karry.

Som du kan høre er mulighederne mange. 🙂 ! Der findes derfor i min optik masser af anledninger til at anvende squash i både måltidsretter, salater og bagværk.

Jeg er vild med en squashkage fyldt med squash. I min opskrift “nem vegansk squashkage” er der derfor hele 500 gram squash.

Denne veganske squashkage er både hurtig og nem at lave. Personligt elsker jeg squashkage, jeg er opvokset op med det. Jeg husker tydelig min mors fantastiske squash og gulerodskage fra da vi var børn. Til denne opskrift behøver du ikke en masse smart udstyr. Det eneste du behøver er et rivejern, en skål, en vægt og en håndmikser. Den tager vitterlig ingen tid at lave, og jeg laver den derfor gerne sammen med min søn på 2 1/2 år, som elsker at hjælpe til i køkkenet.

Nem vegansk squashkage

Kan jeg ændre i opskriften?

Det korte svar er JA!. Du kan sagtens ændre i opskriften, og dette er faktisk temmelig let. Savner du topping til kagen, kan du toppe squashkagen med vegansk frosting lavet på flormelis, plantesmør og en smugle citron. (Dette havde min søn dog ikke helt tålmodigheden til, så denne opskrift blev uden frosting). I opskriften har jeg tilføjet lidt revet gulerod, dette behøves ikke, du kan godt blot nøjes med squash. Jeg tilsatte blot dette fordi jeg lige havde noget liggende. Du kan også tilsætte lidt ekstra chokolade til opskriften, hvis du bare er helt vild med chokolade. Nogle er også vilde med at putte rosiner i opskrifter, dette springer vi dog ofte over herhjemme, da min søn fortrækker dem i en skål og ikke i en kage 🙂 !

Nem vegansk squashkage

ALLERGENER 

Leder du efter flere opskrifter som er allergivenlige og fri for kød, mælkeprodukter eller allergener, indeholder min blog både veganskevegetariskemælkefri- og glutenfri opskrifter. Der er lidt til en hver smag. Der findes også de klassiske retter, med og uden kød, samt forskelligt bagværk og kager på bloggen. Tjek det ud under opskrift index ved at klikke her.

FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER

Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest

Nem vegansk squashkage

Nem vegansk squashkage

Mygreenkitchen
En opskrift som både er nem og hurtig at lave, og som ikke kræver en masse smart køkkenudstyr.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Ret Bagværk, Kage
Antal 8 personer

Ingredienser
  

  • 500 g. squash (groftrevet)
  • 50 g. gulerødder (kan undlades) (groftrevet)

Våde ingredienser

  • 2 dl. plantemælk (havre, ris, eller mandelmælk)
  • 1/2 dl. olivenolie
  • 1 spsk. æblecidereddike

Tørre ingredienser

  • 125 g. brun farin
  • 200 g. sukker
  • 6 tsk. kanel (stødt)
  • 1/2 tsk. ingefær (stødt)
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. natron
  • 2 spsk. loppefrøskaller (gerne de fine)
  • 1 knsp. salt
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 275 g. hvedemel

Ekstra

  • 75 g. mørk vegansk chokolade (groft hakket)

Sådan gør du
 

  • Tænd oven på 185 grader varmluft
  • Rens og skræl squash og gulerødder, og riv dem groft. Stil det til side da du først skal bruge det senere i opskriften.
  • Hælde alle de tørre ingredienser i en stor bageskål, og rør det sammen med en ske.
    Hæld derefter alle de våde ingredienser i, og miks det hele godt sammen med håndmikser. Rør til sidst det squash, gulerødder og det hakkede chokolade i. Sørg for at få det rørt det godt ind i dejen. 
  • Fordel dejen i en form med eller uden bagepapir. Jeg bruger en firkantet bradepande som er 23x36cm.
    TIP: Bruger du en form uden bagepapir, så HUSK at smøre formen godt med enten plantesmør eller olie, inden du hælder dejen i.
  • Placer kagen i midten af ovnen, og bag den i ca. 35-40min, til kagen er gyldenbrun. Lav evt. en test ved at stikke en bage nål ned i kagen og træk den op. Er der ikke dej på nålen er kagen færdig.
    Skær først i kagen når den er kølet ned, og har sat sig.
    Nem vegansk squashkage
  • Server evt. med vegansk frosting lavet med plantesmør, flormelis og citronsaft. Velbekomme 🙂
Keyword Vegansk, Mælkefri, Nøddefri, Soyafri, Æggefri


2 thoughts on “Nem vegansk squashkage”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering