Tun wrap

Tun wrap

Ej okay, jeg er simpelthen nød til at dele denne opskrift på tun wrap med jer. Det er blevet mine nye afhængighed. Jeg tror jeg i de sidste to til tre måneder har spist denne tun wrap ca. hver tredje til fjerde dag. Jeg kan simpelthen ikke lade vær. Så pt. er vores skabe fyldt med dåsetun, chili mayonnaise, og tortillas wrap. Denne wrap er simpelthen SÅ vanvittig let at lave. Det eneste ud skal bruge er tortillas wrap, dåsetun, majs, hvidløgsflødeost, chili mayonnaise, grønkål og frisk basilikum. Den tager under 5 min at bikse sammen og så lige en tur i et panini jern og så har du den lækreste frokost. Ja jeg spiser den sågar også til morgenmad og aftensmad for tiden.

Har du ikke chili mayonnaise liggende kan du blot bruge almindelig- eller hvidløgs mayonnaise. Er du ikke den store tilhænger af grønkål, skifter du blot denne ud med spinat eller salat. Har du ikke majs kan du med bruge rødløg eller forårsløg. Mulighederne er mange for at lave en virkelig lækker tun wrap på få minutter.

Personligt er jeg rigtig glad for at anvende Tefal snack collection når jeg laver panini (reklamelink). Det er super let at arbejde med, og samtidig har den den fordel at man kan skifte pladerne ud. Man kan derfor både kan bruge den til at lave wrap eller ex. veganske og glutenfri linsevafler, eller veganske og glutenfri vafler med snack peber og blomkål.

Opskrifter med wrap

Er du ligesom mig også total vild med wrap vil denne opskrift på en lækker frokostwrap med kylling og spidskål måske også kunne fange din interesse. Leder du efter en vegetar udgave er denne glutenfri æggewrap med hummus og stegte svampe måske noget for dig ☺️. Er du på jagt efter en vegansk wrap kan jeg varmt anbefale dig at prøve denne veganske wrap med falaffel og hummus.

Leder du efter en glutenfri tortilla, kan jeg varmt anbefale dem fra Old Eld Paso, som er lavet på majsmel (reklamelink).

ALLERGENER 

Leder du i stedet efter opskrifter, som er glutenfri eller veganske, indeholder min blog både veganskevegetariskemælkefri- og glutenfri opskrifter. Der er lidt til en hver smag. Der findes også de klassiske retter, med og uden kød, samt forskelligt bagværk og kager på bloggen. Tjek det ud under opskrift index ved at klikke her.


FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER

Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Tun wrap

Tun wrap

Mygreenkitchen
Denne wrap er simpelthen vanvittig let at lave. Det eneste ud skal bruge er tortillas wrap, dåsetun, majs, hvidløgsflødeost, chili mayonnaise, grønkål og frisk basilikum.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Ret Frokost, Wrap
Antal 1 person

Ingredienser
  

  • 1 stk. tortillas wrap (de store)
  • 1 spsk. flødeost (krydderurter eller hvidløg)
  • 1 ds. tun i olie eller vand (jeg bruger olie
  • 1 spsk. chili mayonnaise
  • 1 spsk. majs
  • 1 lille håndfuld frisk basilikum
  • 1 håndfuld snittede grønkål

Sådan gør du
 

  • Start med at tænde den maskine, som du ønsker at lave din tortilla i. Jeg bruger Tefal Snack collection (reklamelink).
    Find en tortilla frem og fordel flødeosten ud over tortillaen. Skær et snit i den med en kniv (som vidst på billedet).
  • Fordel tun, chilimayonnaise, majs, og basilikum ud over tortillaen som vist på billedet. Krydder med salt og peber.
    Tun wrap
  • Fordel til sidst det snittede/hakkede grønkål.
    Tun wrap
  • Fold tortillaen som vist på billedet.
    Tun wrap
  • Gentag foldemetoden.
    Tun wrap
  • Gentag en sidste gang, så du har en trekantet wrap.
    Tun wrap
  • Steg tortillaen i et panini jern til den er gylden på toppen. 
    Tun wrap
  • Tag tortillaen ud af maskinen og halver den. Velbekomme ☺️
    Tun wrap


1 thought on “Tun wrap”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering