Agurk snack med tun og chilimayonnaise

Agurk snack med tun og chilimayonnaise toppet med forårsløg og sesam er en perfekt frokost til dig som elsker tun. Opskriften er 100% glutenfri og du får en ret som både er knasende, stærk, smagfuld og cremet på en og samme gang.
Agurk snack med tun og chilimayonnaise tager vitterlig kun 5-10 minuter at lave. Opskrifter kræver ikke en masse ingredienser, blot at har agurk, tun, forårsløg og chilimayonnaise. Chilimayonnaisen kan både være en købe eller en hjemmelavet. Hvis du gerne vil lave din egen chilimayonnaisen gør du blot dette ved at blande chilisauce og mayonnaise sammen. Du kan sågar lave opskriften mælkefri ved blot at vælge en plantebaseret mayonnaise.
Ingrediensvalg
For mig er tun ikke bare tun. Kvaliteten af en dåsetun har meget at sige, samtidig med den mængde uønskede stoffer, der kan være i rigtig mange af de billige tun på dåse. Derfor vælger jeg gerne dåsetun fra John West, da denne indeholder et mindre antal tungmetaller end mange andre dåsetun.
Hvad angår chilisauce er jeg personligt rigtig glad for at anvende Sriracha chilisauce, den kan fåes i de fleste forskellige supermakeder. Det er en stærk allround chili sauce, som kan anvendes til fx. dip/tilbehør, gryderetter, vietnamesiske retter mm.

ALLERGENER
Leder du efter flere opskrifter som er både glutenfri og veganske indeholder min blog både veganske, vegetariske, mælkefri- og glutenfri opskrifter. Der er lidt til en hver smag. Der findes også de klassiske retter, med og uden kød, samt forskelligt bagværk og kager på bloggen. Tjek det ud under opskrift index ved at klikke her.
FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER
Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest

Agurk snack med tun og chilimayonnaise
Ingredienser
- 1 ds. tun (drænet for vand eller olie)
- 1/2 stor agurk (eller en hel lille)
- 1/2 mellemstor forårsløg
- 2 spsk. mayonnaise (plantebaseret for mælkefri udgave)
- 1 tsk. chilisauce (jeg bruger Sriracha chilisauce)
- salt og peber
- sesamfrø
Sådan gør du
- Skær agurken i halve (på langs). Brug en ske til at fjerne frøene af agurken, og tør derefter begge sider af agurken med et stykke køkkenrulle.
Fyld
- Hæld mayonnaise og chilisaucen i en skål, og rør det godt sammen. Tag en 1-2 tsk. chilimayonnaise fra (dette skal bruges til pynt senere).Hæld den drænet tun, i en skål og rør det godt sammen med resten af chilimayonnaisen. Snit forårsløgene i tynde skiver og hæld dem i skålen med tun og chilimayonnaise. (Gem gerne er par skriver forårsløg til pynt). Rør det hele godt sammen og krydder med lidt salt og peber.
- Fordel fyldet i begge stykker agurk (som vist på billedet).
- Top til sidst med lidt friske forårsløg, sesamfrø og lidt chilimayonnaise. Velbekomme 🙂
2 thoughts on “Agurk snack med tun og chilimayonnaise”