14. januar 2020
Glutenfri bedstefars skæg med marcipan
Nogle gange må det godt være nemt og hurtigt at bage, og lige for tiden (med under 2 uger til termin), må det for mit vedkommende gerne være ekstra nemt! 😀
Disse tærter kan laves dagen før at de skal bruges (og ja sågar fryses). Du venter blot med at pynte med syltetøj og marengs, til at du skal bruge dem. Det kan man da kalde NEMT 😀
Forberedelses tid | 10 min |
Tilberedningstid | 20-25 min |
Ventetid | 10 min |
Antal personer |
4 personer
|
Ingredienser
Tærtebunde
- 2 mellemstore æg
- 100 g. sukker
- 80 g. smeltet smør
- 25 g. mandelmel
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1/4 tsk. glutenfri bagepulver
- 70 g. marcipan groftrevet
Fyld
- 1 1/2 dl. syltetøj hindbær eller rabarber/jordbær
Ingredienser
Tærtebunde
Fyld
|
|
Instruktioner
Tærtebunde
- Start med at tænde ovnen på 160 grader varmluft.
- Pisk æg og sukker sammen i en røremaskine eller med elpisker til det får en luftig konsistens.
- Tilsæt mel, bagepulver, æg og vaniljesukker og pisk det godt. Tilsæt derefter det smeltede smør, og pisk dejen en sidste gang, inden du vender det revet marcipan i dejen ved hjælp af en spiseske.
- Smør tærteformene godt med smør, (dette er VIGTIGT! da dejen ellers ikke slipper formene). Hæld dejen over i 4 små tærteforme (Jeg bruger disse). Vigtigt du kun fylder formene 3/4 op, da de hæver en del i ovnen.
- Bag tærtebundene i midten af ovnen i ca. 20-25min til de er gyldne og faste.
- Tag tærterne ud af ovnen, og lad dem køle af (minimum 10 min, før du tager dem ud af formen).
- Begynd at lav marengsen, mens tærterne afkøler. Start med at piske æggehviderne hvide og luftige. Tilføj flormelis lidt af gangen. Pisk til den er blank og fast.
- Hæld marengsen over i en sprøjtepose med tyl. (Hvis ikke du har dette, fordeler du blot marengsen med en paletkniv eller ske, når tærterne skal anrettes).
Anretning
- Når tærtebundene er afkølet, og du har taget dem ud af formene, fordeler du syltetøjen ud over tærterne.
- Sprøjt/fordel marengsen på tærterne, i ønskede mønster. Brænd marengsen med en gasbrænder, til den får en gylden overflade.
Del denne opskrift
Author: Mygreenkitchen