27. april 2020
Nem Mælkefri Lagkage
Så blev jeg 31år! Det er nok den mest mærkværdige fødselsdag jeg mindes at have haft. Dette skyldes både disse besynderlige Coronatider hvor vi ingen mennesker ser, men også fordi vores lille søn på 3 mdr. har fået konstateret refluks, og jeg har derfor måtte fjerne alt komælk i min kost. MEN lagkage det skulle jeg altså have, og denne gang blev det en 100% mælkefri lagkage, som faktisk er lykkes meget godt 🙂 Så til alle jer refluksmødre (og andre som ikke kan tåle mælk), og som mangler en kage til enten dig eller dit barn, er her en nem fødselsdagslagkage der er lige at gå til. 😀
Forberedelses tid | 30 min |
Tilberedningstid | 30 min |
Ventetid | 10 min |
Antal personer |
8 personer
|
Ingredienser
Lagkagebunde (2stk.)
- 160 g. sukker
- 3 store æg
- 150g g. hvedemel (brug rismel eller havremel for glutenfri udgave)
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. vaniljesukker
- 50 g. revet marcipan (kan undlades)
Råcremen/Vaniljecreme
- 6 stk. pasteuriserede æggeblommer
- 4 tsk. rørsukker
- 1/2 stk. vaniljestang (kan erstattes med 1 1/2 tsk. vaniljesukker)
- 200 ml. piskbar havrefløde pisket til flødeskum
Flødeskum
- 200 ml. havrefløde pisket til flødeskum
- 1/2 tsk. vaniljesukker
Frugt til kagen
- 4-6 mellemstore modne bananer
- 5-7 stk. kiwi
- 250-300 g. friske jordbær (til pynt)
- 300-350 g. friske blåbær (til pynt)
Ingredienser
Lagkagebunde (2stk.)
Råcremen/Vaniljecreme
Flødeskum
Frugt til kagen
|
|
Instruktioner
Lagkagebunde
- Tænd ovnen på 200 grader (alm. ovn).
- Hæld sukker og æg i en skål, og rør det sammen med en elpisker eller en røremaskine til det får en luftig konsistens.
- Sigt derefter de tørre ingredienser i (på den måde sikre du dig, at der ikke er nogle klumper i dejen). Rør det godt sammen og tilsæt til sidst det revet marcipan.
- Hæld halvdelen af dejen i en rund bageform. (Jeg bruger en silikone form ø 26mm) (et lille fif - Bruger du silikoneform behøver du ikke at smørre formen med kokosolie eller andet smørrelse, men blot gøre den våd med en smule vand).
- Placer derefter formen i midten af ovnen og bag ca. 10-15min til kagebunden er gylden. Lad den afkøle 5 min før du tager kagebunden ud af formen. Lav den anden kagebund ved at gentage trin 4-5. (Begynd evt. at lave råcremen/vaniljecremen mens kagebundene er i ovnen.)
Råcreme/Vaniljecreme
- Hæld æggeblommer, sukker og vaniljesukker/korn i en skål. Pisk det godt sammen med en elpisker til det det får en let tyk og luftig konsistens. (kan godt tage et par minutter)
- Hæld havrefløden i en seperat skål og pisk det til flødeskum.
- Vend til sidst forsigtigt æggeblommeblandingen i flødeskummen, ved at tilsætte lidt af gangen. Røre det forsigtigt sammen med en ske eller dejskraber. På denne måde sikre du dig at du får en lækker og luftig råcreme/kagecreme.
Flødeskum
- Hæld havrefløde og vanilje i en skål. Pisk det stift. Stil derefter den færdiglavede flødeskum på køl.
Frugt til kagen
- Skræl bananer og kiwi, og skær dem i den ønskede tykkelse. (Der skal bruges 1 lag kiwi og 1 lag banan til kagen). Skyl bærrene og snit evt. jordbærene i mindre stykker.
Sådan samler du kagen
- Start med at placere en lagkagebund på et serveringsfald. Smør derefter med Råcremen/Vaniljecreme.
- Pynt derefter med den ønskede mængde bananer.
- Fordel den ønskede mængde flødeskum ovenpå bananerne.
- Top med en ny lagkagebund. Smør derefter igen med råcreme/vaniljecreme.
- Pynt denne gang med kiwi, og top til sidst med flødeskum. (Husk at gemme lidt flødeskum til pynt)
- Ønsker du at pynte med flødeskum til sidst, hældes den sidste mængde flødeskum i en sprøjtepose med tyl. Dekorer evt. ved at sprøjte langs kanterne på kagen. 🙂
- Pynt til sidst med de friske bær. (Lille fif - Hvis du er typen der laver lagkagen dagen før servering, så anvend lidt ekstra creme og flødeskum mellem hver lag, da lagkagebundene suger en del.
Del denne opskrift
Author: Mygreenkitchen
4 thoughts on “Nem Mælkefri Lagkage”
Skriv et svar Annuller svar
Hvor køber du piskbar havrefløde?
Jeg er nogle gange heldig at finde det i min Lokale netto, og hvis ikke de har det så køber jeg denne som alternativ https://allergikost.com/shop/piskecreme-alternativ-912p.html?gclid=Cj0KCQjw5oiMBhDtARIsAJi0qk11WQsVyrHXxnZY1IovmBMfRYkgC2E298g2cZRzIa7rpF6RlfLmul0aAtTBEALw_wcB, da denne er Plantebaseret, glutenfri, hvedefri, laktosefri 🙂 !
Kan man lave lagkagebundene dagen før og i så fald hvordan vil du så opbevare dem? Vh. Maria
Ja det kan man godt 🙂