Vegansk pesto med spinat og valnødder

Vegansk pesto med spinat og valnødder

Vegansk pesto med spinat og valnødder med et tvist af citron. Jeg har tilsæt lidt gærflager til pestoen for at give den lidt ekstra B vitaminer.

Som du nok ved er jeg vild med pesto. MEN jeg har faktisk ikke gjort så meget i at lave det selv, da jeg bare har købt en færdiglavet grøn pesto fra supermarked. Dette har dog ændret sig hen over det sidste års tids. Dette skyldes at jeg er blevet medlem af forbrugerrådet Tænk. Der er jeg blevet gjort opmærksom på at rigtig mange færdiglavet pestoer indeholderhormonforstyrrende stoffer som bl.a. bisphenol A og ftalater. Dette er jeg hverken særlig interesseret i at servere for min familie eller gæster eller mig selv for den sags skyld.

Derfor er det SLUT med at købe færdiglavet pesto! Jeg laver derfor nu mine egne vegansk pesto med spinat og valnødder, som jeg med god samvittighed kan servere for familie og venner. Denne pesto er både vegansk og soyafri. Den er hurtig at lave og kræver ikke en masse ingredienser.

Inspiration

Denne pesto smager fantastisk sammen med hjemmetlavet knækbrød med hørfrø og chiafrø. 

Leder du efter nogle anderledes pesto kan ramsløg pesto eller en grøn nøddefri- og mælkefri pesto måske være noget for dig. Begge er veganske og fri før nødder.

Hvis du ikke lige ved hvad du skal bruge resterne af din pesto til, kan jeg varmt anbefale at bruge dem i en svampe risotto.

Ingrediensvalg

Til denne veganske pesto med spinat og valnødder, har jeg brugt gærflager som er rig på B vitaminer (reklamelink). Det er ikke et must at bruge til opskriften, men jeg syntes de bidrager til en rigtig god smag.

Jeg har brugt valnødder til opskriften. Du kan dog let erstatte disse med både solsikkefrø eller pinjekerner.

I forhold til valg af olivenolie, er jeg blevet utrolig glad for at bruge colombali’s økologiske olivenolie. Den er til den dyre ende af olier, men du får virkelig også en olivenolie af rigtig god kvalitet.

ALLERGENER 

Leder du efter flere opskrifter som er allergivenlige og fri for kød, mælkeprodukter eller allergener, indeholder min blog både veganskevegetariskemælkefri- og glutenfri opskrifter. Der er lidt til en hver smag. Der findes også de klassiske retter, med og uden kød, samt forskelligt bagværk og kager på bloggen. Tjek det ud under opskrift index ved at klikke her.

FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER

Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Vegansk pesto med spinat og valnødder

Vegansk pesto med spinat og valnødder

Mygreenkitchen
Vegansk pesto med spinat og valnødder med et tvist af citron. Jeg har tilsæt lidt gærflager til pestoen for at give den lidt ekstra B vitaminer.
Ret Tilbehør
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 4 håndfulde spinat
  • 1 håndfuld basilikum
  • 1 1/2 dl. bagte valnødder
  • 2 spsk. gærflager (kan erstattes med 1/2 dl. valnødder)
  • 2-3 spsk. citronsaft
  • 1 lille hvidløg
  • 1-2 dl. olivenolie
  • 1 tsk flagesalt

Sådan gør du
 

  • Start med at bag valnødderne. Placer valnødderne på et bageplade med bagepapir og bag dem ved 180 grader i ca. 10 minutter. De skal bare have lidt farve.
    Tip: Bagningen af valnødderne gør at bitterheden fra valnødderne forsvinder.
  • Mens valnødderne bages i ovnen renses spinaten og placeres i en foodprocessor. Hæld resten af ingredienserne i foodprocessoren.
  • Når valnødderne er færdigbagte stilles de til afkøling. Valnødderne skal helst gerne være kølet helt ned før de hældes i foodprocessoren.
  • Når valnødderne et afkøles hældes de i foodprocessoren, og blendes sammen med resten af ingredienserne. Blend til du opnår den ønskede konsistens.
    Tip: Smag til med lidt ekstra salt og citronsaft (hvis dette er nødvendigt) inden du hælder den over i et opbevaringsglas, så du før den ønskede smag.
    Server sammen med hjemmelavet knækbrød eller sammen med en salat eller vend den sammen med færdigkogt pasta.
Keyword Mælkefri, Soyafri, Vegansk, Glutenfri, Æggefri


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering