Grøn pesto – nødde og mælkefri

Grøn pesto – nødde og mælkefri

Lækker og nem grøn pesto med grønkål og solsikkekerner – Glutenfri, mælkefri, og nøddefri.

Jeg elsker pesto! MEN jeg har faktisk ikke gjort så meget i at lave det selv, da jeg bare har købt en færdiglavet grøn pesto fra supermarked. Jeg må dog ærligt erkende at jeg blev noget overrasket over de test der blevet lavet af forbrugerrådet Tænk. Rigtig mange færdiglavet pestoer indeholder nemlig hormonforstyrrende stoffer som bl.a. bisphenol A og ftalater.

Derfor er det SLUT med at købe færdiglavet pesto! Jeg laver derfor mit eget som hele familien kan spise, da denne pesto nemlig både er vegansk og nødde- og soyafri. Den tager ingen tid, som i INGEN tid at lave, og er utrolig billig at lave. Vælger du økologiske råvarer på tilbud koster den kun knap 20 kr. at lave, hvilket er mindre end de fleste veganske pesto koster som er færdiglavet!

Så slut med købe og i gang med at lave din helt egen grøn pesto som din familie vil elske :)!

Den smager fantastisk sammen med hjemmetlavet Knækbrød med hørfrø og chiafrø.

Find flere veganske, vegetariske, glutenfri, og mælkefri opskrifter på bloggen. 🙂

Grøn pesto - nødde og mælkefri

Grøn pesto – nødde og mælkefri

Mygreenkitchen
Lækker og nem grøn pesto med grønkål og solsikkekerner, som både er glutenfri, mælkefri, og nøddefri og er fryse venlig.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 15 minutter
Ret Allergivenlig, Børnevenlig, Tilbehør
Køkken Italiensk
Antal 4 personer

Udstyr

  • bageplade med bagepapir
  • foodprocessor eller blender (jeg fortrækker foodprocessor)
  • bagevægt
  • køkkenkniv
  • deciliter mål
  • glasbeholder med låg

Ingredienser
  

  • 3 håndfulde frisk basilikum
  • 50 g. grønkål
  • 3 spsk. bagte solsikkekerner
  • 3 fed hvidløg (kan undlades)
  • 1/2 mellemstor citron (du skal kun bruge saften)
  • 10 ml olivenolie
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Beklæd en bageplade med bagepapir og fordel solsikkekernerne på bagepapiret.
  • Bag i ovnen i ca. 10-12 min, til de er brune/gyldne. Sæt til afkøling mens du laver resten af pestoen.
  • Skyl basilikum og grønkål og hæld det i foodprocessoren.
  • Hæld så resten af ingredienserne i og blend det hele godt sammen.
  • Smag til med salt og peber og evt. lidt ekstra citronsaft.
    Grøn pesto - nødde og mælkefri
  • Hæld pestoen over i et glas med låg. Opbevar i køleskabet.
Keyword Glutenfri, Æggefri, Mælkefri, Nøddefri, Soyafri


12 thoughts on “Grøn pesto – nødde og mælkefri”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering