Syltede chili – tager kun 5 minutter at lave
Syltede chili er super let at lave, og smager helt perfekt oven på en surdejsbrød med avocadocreme. Samtidig kan du bruge det som tilbehør til en masse forskellige retter ex. tapas, ovenpå salater, til nachos eller til mexicansk, ja mulighederne er mange.
Personligt bruger jeg gerne en økologisk lagereddike, når jeg sylter. De koster ikke alverden, priserne ligger ofte mellem 8-15kr. Det samme gælder chiliens som du oftest kan få til 15-20kr for ca. 5 stk. Her har du også muligheden for at få dem i en masse forskellige farver, ved at købe en økologisk chilimix.
Du finder ikke syltede chili særlig mange steder, dem man oftest finder er de små hele, som du kan være heldige at finde i en asiatisk butik. Jeg er dog personligt mere til de hjemmelavet, da jeg på den måde også kan få præcis de chili , hvad hvad angår økologisk og selve styrken af chilien.
OPBEVARING
Jeg opbevarer gerne mine syltede chili i et sylteglas med låg. Jeg syntes at de holder sig bedst på den måde. Du kan finde sylteglas rigtig mange steder, både i supermarked, byggemarkeder og i boligbutikker. Jeg er selv ret glad for de glas som Weck laver. De kan købes en del steder, og koster ikke alverden (reklamelink). Jeg anbefaler du opbevarer de syltede chili i køleskabet. De holder ca. 14 dage i køleskabet.
ALLERGENER
Hvis du hverken tåler gluten, mælk, eller æg, er der håb at hente. Min blog indeholder både veganske, vegetariske, mælkefri- og glutenfri opskrifter.
FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER
Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.
Syltede chili
Ingredienser
- 1/2 dl. vand
- 1 dl. klar lagereddike
- 3 store spsk. sukker
- 3 mellemstore chili (skåret i mindre stykker)
Sådan gør du
- Start med at skylle og skære chilien i ønskede størrelse.
- Hæld vand, eddike og sukker i en gryde, og varm ved middelhøj varme til sukkeret er opløst. Tag gryden af komfuret og tilføj de skiveskåret chili.
- Lad det stå og afkøle lidt, før du hælder det over i et opbevaringsglas. Vil du gerne have at de afkøler hurtig så stil glasset i køleskabet uden låg, eller udenfor hvis det er koldt udenfor.
- Opbevares i køleskabet og holder ca. 14 dage.
3 thoughts on “Syltede chili – tager kun 5 minutter at lave”