Lammeburger (Mælke- & glutenfri)

Lammeburger (Mælke- & glutenfri)

Jeg elsker påske, dette skyldes flere forskellige ting. Oftest har jeg fødselsdag i påsken, hvilket betyder at familien kommer på besøg hjemme hos os. Dette er en perfekt anledning til to ting. 1) Påskejagt for børnene hvor der gemmes påskeæg i haven. 2) Lækker påske mad sammen med hele familien. I år har jeg bevæget mig ud i en lidt anderledes påske ret. Jeg har derfor lavet en lammeburger fyldt med avocadocreme, bacon, protobello svampe, og vegansk ost.

Lige for at gøre lammeburgeren ekstra lækker har jeg lavet syltede rødløg og syltede chili til at komme i den. Både syltede rødløg og syltede chili tager kun 5 min at lave, og giver en rigtig lækker smag til lammeburgeren.

ALLERGENER 

Selve bollen til denne lammeburger består af en hjemmelavet vegansk og glutenfri bolle.

De veganske og glutenfri boller frysevenlige. Bollerne er rigtig lækre, og fungerer både som burgerboller, eller bare som en almindelig morgen- eller frokost bolle. De indeholder hverken majsmel, majsstivelse, eller boghvedemel. Opskriften er super let at gå til og du behøver ikke en gang en røremaskine til at lave bolledejen. Blot en stor skål og en ske. Lettere bliver det ikke 🙂

Udover at opskriften er glutenfri, så er den faktisk også mælkefri. Hvis du hverken tåler gluten, mælk, eller æg, indeholder min blog både veganskevegetariskemælkefri- og glutenfri opskrifter

Lammeburger


FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER

Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Lammeburger

Lammeburger

Mygreenkitchen
Mælke- og glutenfri lammeburger fyldt med avocadocreme, bacon, protobello svampe, og vegansk ost.
Ret Burger, Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Burger bollerne (Se link)

  • 4 stk. glutenfri boller

Avocado creme

  • 2 1/2 mellemstore avocado
  • 5 spsk. oatly imat fraiche (kan erstattes med creme fraiche hvis du tåler mælk)
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1/2 mellemstor fed hvidløg

Syltede chili (Se link)

  • 16 skiver syltede chili

Syltede rødløg (Se link)

  • 16 skiver syltede rødløg

Bacon

  • 4 stk. bacon skiver

Lamme bøffer

  • 400 g. lammefars

Ekstra

  • 3 mellemstore portobello svampe (skåret i mindre stykker)
  • 1 lille håndfuld frisk spinat (kan erstattes med iceberg)
  • 9-12 skiver agurk
  • 4 skiver vegansk ost (glutenfri)

Sådan gør du
 

TIP:

  • En vigtig huskeregl når man steger kød er at sikre at kødet ikke er koldt, når man steger det. Tag derfor gerne lammefarsen ud af køleskabet 45 min før du skal bruge det.

Burgerboller (Følg vejledningen her)

  • Hvis ikke du har dine burgerboller klar, så start med at lave disse. Se vejledningen øverst.
    Veganske og glutenfri boller

Avocadocreme

  • Hæld alle ingredienserne ned i en stavblender mixbære og blend det godt sammen med stavblenderen. Smag til med salt og peber.
    Stil den på køl indtil du skal bruge den.
    Avocadocreme

Syltede rødløg (Følg vejledningen her)

  • Syltede rødløg - Tager kun 5 min at lave

Bacon

  • Tænd ovnen 185 grader varmluft. Halver bacon på midten, og placer dem på en bageplade med bagepapir.
    Bag dem i midten af ovnen til de er gyldne og sprøde. Når de er færdige tages de ud af ovnen, og placeres på et stykke køkkenrulle.

Bøfferne

  • Del farsen op i 4 lige store dele og form dem til 4 bøffer (jeg bruger mine hænder til dette).
  • Find en pande frem og tilsæt fedtstof (jeg bruger selv 1/2 olie og 1/2 plantesmør) til at stege bøffer med). Sørg for panden er varm før du putter bøfferne på panden. Steg dem ved middelhøj varme.
  • Når bøfferne er færdigstegte tages panden af varmen. Lad blot bøfferne bliver panden, på den måde holder de sig lune til du skal bruge dem.
    Placer evt. osten ovenpå bøfferne, hvis du ønsker din ost skal være smeltet i burgeren. 

Portobello svampe

  • Rens portobello svampene, og fjern enden af stokken, da der kan sidde jord der. Snit svampene i mindre stykker.
  • Find en pande frem og tilsæt lidt fedtstof (jeg bruger selv 1/2 olie og 1/2 plantesmør) til at stege svampene i). Steg dem på panden ved middelhøj varme.
  • Når svampene er færdigstegte tages panden af varmen. Lad blot svampene blive på panden, på den måde holder de sig lune til at du skal bruge dem.

Ekstra

  • Rens og klargør alle grøntsagerne, så de er klar til at komme i burgerne.

Samling af burgeren

  • Du kan samle burgerne præcis som du gerne vil, personligt putter jeg gerne salat i bunden, så den veganske ost, lammebøffen, bacon, avocadocreme, de syltede rødløg og chili og til sidst portobello svampene.
    Lammeburger
Keyword Glutenfri, Mælkefri, Nøddefri, Æggefri


2 thoughts on “Lammeburger (Mælke- & glutenfri)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering