Nem og svampet squashkage
Squash sæsonen er i gang, dette giver anledningen til, at lave en nem og svampet squashkage propfyldt med danske squash og gulerødder. Squashkage er faktisk en af mine yndlingskager. Den er super let at lave, kræver ikke en masse tid i køkkenet og smager bare virkelig godt. Personligt er jeg helt vild med frosting med et tvist af citron ovenpå kagen.
Få en perfekte frosting
For at få en flot fast frosting er det vigtigt, at du anvender en bloksmør af god kvalitet. Når jeg laver frosting anvender jeg derfor altid Lurpaks bloksmør. Den slår aldrig fejl og giver mig altid en flot, luftig og fast frosting der er let at lave sprøjtemønster med.
Faktisk har jeg lavet denne squashkage både til barnedåb, fødselsdage og andre festelige arrangementer. Du kan pynte kagen med forskellige sprøjteteknikker, og farve frostingen i forskellige farver. Nedenunder kan du se squashkagen med farvede frosting, med forskellige sprøjteteknikker, som jeg lavede til min venindes babyshower.
Skal du bruge en anderledes fødselsdagskage kan du fx. vælge at lave en nem og svampet squashkage med en rød og en hvid frosting. Mulighederne er mange og det er en nem måde at få en flot og anderledes festkage på 🙂
KAN JEG ÆNDRE I OPSKRIFTEN?
Det korte svar er JA!. Du kan sagtens ændre i opskriften, og dette er faktisk temmelig let. Du kan tilsætte lidt ekstra chokolade til opskriften, hvis du bare er helt vild med chokolade. Nogle er også vilde med at putte rosiner eller nødder i opskrifter, dette springer vi dog ofte over herhjemme, da min søn fortrækker rosiner i en skål og ikke i en kage.
Inspiration
Jeg bruger squash i rigtig meget af min søns mad. Eksempelvis børnevenlig og glutenfri brød, som jeg bruger til hans madpakke. Samtidig er jeg rigtig glad for at bruge squash til veganske og glutenfri boller og til min søns yndlings kødboller. Når det kommer til voksenretter er jeg vild med at anvende squash i salat med kikærter, feta og saltmandler. Samtidig bruger jeg også gerne squash i en helt almindelig klassisk squash gulerods kage, suppe eller kylling i karry.
Som du kan høre er mulighederne mange. Der findes derfor i min optik masser af anledninger til at anvende squash i både måltidsretter, salater og bagværk.
Jeg er vild med en squashkage fyldt med squash. I min opskrift “nem vegansk squashkage” er der derfor hele 500 gram squash.
Denne veganske squashkage er både hurtig og nem at lave. Personligt elsker jeg squashkage, jeg er opvokset op med det. Jeg husker tydelig min mors fantastiske squash og gulerodskage fra da vi var børn. Til denne opskrift behøver du ikke en masse smart udstyr. Det eneste du behøver er et rivejern, en skål, en vægt og en håndmikser. Den tager vitterlig ingen tid at lave, og jeg laver den derfor gerne sammen med min søn på 2 1/2 år, som elsker at hjælpe til i køkkenet.
ALLERGENER
Leder du efter flere opskrifter som er allergivenlige og fri for kød, mælkeprodukter eller allergener, indeholder min blog både veganske, vegetariske, mælkefri- og glutenfri opskrifter. Der er lidt til en hver smag. Der findes også de klassiske retter, med og uden kød, samt forskelligt bagværk og kager på bloggen. Tjek det ud under opskrift index ved at klikke her.
FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER
Husk du kan følge mig på de sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både en grønnere hverdag, mad til de travle dage, søde sager og til festlige lejligheder. Du kan følge mig på Instagram, Pinterest & Facebook. Del endelig opskrifterne med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration. Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest
Nem og svampet squashkage
Ingredienser
Kagen
- 350 g. squash (groftrevet)
- 150 g. gulerødder (groftrevet)
- 4 mellemstore æg
- 200 g. sukker
- 100 g. brun farin
- 275 g. hvedemel
- 6 tsk. kanel (stødt)
- 1/2 tsk. ingefær (stødt)
- 2 tsk. vaniljesukker
- 2 tsk. bagepulver
- 1 knsp. salt
- 1/2 dl. olivenolie
- 75 g. mørk chokolade (gerne 70%) (grofthakket)
Frosting
- 200 g. flødeost (jeg bruger philadelphia)
- 125 g. blok smør (jeg bruger lurpak) (stuetemperatur)
- 250 g. flormelis
- 1 mellemstor økologisk citron (både skallen og saften)
Ekstra
- 1 håndfuld hakkede valnødder (valgtfrit)
Sådan gør du
Kagen
- Tænd ovnen på 185 grader varmluft.Rens squash og gulerødder, og riv dem groft.
- Hæld æg, brun farin og sukker i en skål. Miks det godt sammen med en håndmikser til det får en tyk og luftig konsistens.
- Tilsæt derefter de tørre ingredienser og olien. Miks det godt sammen.
- Rør til sidst det revet squash- og gulerødder, og det hakkede chokolade i. Sørg for at få det rørt godt ind i dejen.
- Fordel dejen i en rund silikone form. HUSK at smøre formen / eller gør formen våd inden du hælder dejen i. OBS: Bruger du en springform skal kagen have længere tid i ovnen. Placer kagen i midten af ovnen og bag i ca. 35-40min, til kagen har sat sig, og er gyldenbrun. TIP: Brug en bagenål, til at tjekke om kagen er færdig.
- Når kagen er afkølet kan du tage den ud af silikone formen, og placere den på en serverings tallerken eller kagefad. Begynd at lave din frostning, mens kagen afkøler.
Frosting
- Start med at skylle citronen. Riv citronen fint (pas på du ikke får en masse af det hvide med fra skallen, da det er meget bitter). Stil det revet citronskal til side og pres saften ud af citron. Hæld flormelis, 2 spsk. citronsaft og det stuetemperede smør i en skål og pisk det godt sammen med en håndmikser. Sørg for at flormelisen er opløst inden du tilsætter flødeosten. Pisk det godt sammen til en luftig og fast konsistens. Pisk til sidst citronskal. Tilsæt gerne lidt af gangen, så du selv kan styre hvor meget du ønsker at frosting skal smage af citron.
- Hæld frostingen i en sprøjtepose med tyl, hvis du ønsker at pynte den med sprøjtemønster. Ellers så fordel blot forstingen ud over kagen med en dejskaber eller en kagespartel. VIGTIGT: Fordel først frostingen på kagen, når kagen er afkølet, da du ellers risikere at frostingen smelter. Drys lidt hakkede valnødder over kagen (valgtfrit). 🙂
2 thoughts on “Nem og svampet squashkage”